:Slank, højspiret, højresnoet skal. Overfladen er grågul og glat, men forsynet med kraftige radiære ribber på hver vinding. Hver ribbe er forsynet med to-tre mørkere brunlige tværbånd. Slidte døde skaller er dog som regel hvide. Mundingen er cirkelrund, og mundingskanten er ret tyk. Sneglen blive op til 4 cm lang.
:Kan forveksles med Plettet vindeltrappesnegl (Epitonium turtonis), men kan kendes på de kraftige ribber, der ikke er fortykkede på overgangen fra vinding til vinding. Der er også færre ribber, typisk kun 9 på den nederste vinding - altså fra skalåbningen og en enkelt omgang rundt.
Udbredelse
:Vidt udbredt men fåtallig i det meste af Danmark fra Nordsøen til Kattegat og mod syd til det nordlige Øresund. Bryder sig ikke om brakvand, og findes derfor ikke længere inde i de danske farvande.
Hvornår ses den?
:Den lever som regel på så dybt vand, at den kun ses i levende live af dykkere eller fiskere. Tomme skaller kan dog skylle op når som helst på året.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Vindeltrappesnegl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Rovdyr, der lever af søanmoner og hydroider.
Levested
:Findes overvejende på fastbund, hvor den kan finde sine byttedyr.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
