:Gullighvid ret kraftig tårnformet og spids skal. Hver vinding er forsynet med en enkelt række knudrede fortykkelser. På den nedre vinding kan der dog være 2-3 rækker af disse knuder. Skalåbningen forlænget ud i en stor fliget skalvinge, der hos gamle dyr kan være meget tyk. Den kan med lidt god vilje minde om en fuglefod med svømmehud mellem tæerne (deraf navnet). Skallen iøvrigt højresnoet og op til 5 cm lang.
:Unge dyr mangler skalvingen og er betydeligt mere røde i farverne, men de kan som regel kendes på rækkerne af knuder på vindingerne.
Forveksling
:En ung pelikanfod kan måske forveksles med en af pilsneglene, men den er langt kraftigere og fortykkelserne på vindingerne sidder som perler på en snor, ikke som pilsneglenes radiære ribber.
Udbredelse
:Vidt udbredt fra Nordsøen og ind gennem Kattehat. Bryder sig ikke om brakvand, og ses derfor ikke længere mod syd end det nordlige Øresund.
Hvornår ses den?
:Kan ses som opskyl hele året. Levende dyr ses sjældent, da de sidder nedgravet, og som regel for dybet til, at almindelige badende eller strandgæster kan komme til dem.
Tidsmæssig fordeling
af Pelikanfod baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Sidder nedgravet eller i en hule i bunden med skalvingen som et tag henover dyret. Den lever af organisk materiale som den enten fanger i vandet eller tager på bundens overflade.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.