:Slank, højspiret mørkt grågul skal, som kan have svage mørkere pletter. Hver vinding desuden forsynet med tydelige radiærribber, som har udfladede fortykkelser på de steder, hvor ribberne møder hinanden ved overgangen mellem de enkelte vindinger. Det ser ud som om vindingerne oprindeligt har været bløde, og er blevet trykket ind i furen mellem vindingerne. Hver ribbe er desuden forsynet med 2-3 mørke tværbånd. Slidte tomme skaller mister dog farven, og er som regel helt hvide. Mundingen er cirkelrund med ret tykke kanter. Kan blive op til 4 cm lang.
Nyeste foto. Billederne af Plettet Vindeltrappesnegl har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Kim Woelders
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Kan forveksles med Almindelig vindeltrappesnegl, (Epitonium clathrus), men kan kendes dels på ribbernes fortykkelser, og på at de sidder tættere. Hos Plettet vindeltrappesnegl er der typisk 11-12 ribber på den nederste vinding, altså fra skalåbningen og en enkelt omgang rundt.
Udbredelse
:Vidt udbredt men fåtallig i Danmark fra Nordsøen til det sydlige Kattegat/nordlige Øresund. Bryder sig ikke om brakvand, og findes derfor ikke længere inde i de danske farvande.
Hvornår ses den?
:Tomme skaller kan ses når som helst på året, hvis de skylles op på stranden. De levende dyr holder som regel til på så store dybder, at de kun ses af fiskere eller dykkere.
Tidsmæssig fordeling
af Plettet Vindeltrappesnegl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Aktivt rovdyr, der lever af søanomoner og hydroider.
Levested
:Foretrækker hård bund, hvor der er rigeligt med dens byttedyr.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.