:13-22 mm. Hunnen størst. Kan variere en smule, men er normalt olivengrøn med brune vinger. Arten er ret kortvinget, og hannens vinger strækker sig ud til bagkropsspidsen, og hunnens næsten ud til bagkropsspidsen. Arten kendes på det meget brede mediafelt på forvingerne, og på den brede øregang.
:Kan let forveksles med mange andre markgræshopper, men kendes på bredt mediafelt og bred øregang. Steppegræshoppen har dog også en bred øregang men denne græshoppes mediafelt er meget smallere end Solgræshoppens.
Udbredelse
:Arten er udbredt i et bælte fra Djursland, Midtjylland, Fyn, Tåsinge og Langeland, og tidligere også Sydsjælland og Lolland-Falster. Det er dog efterhånden mange år siden, den sidst blev truffet øst for Storebælt, udover en enkelt forekomst på Kulsbjerg Øvelsesplads ved Vordingborg, der blev opdaget i 2021. Den Schleswig-Holsteinske bestand overskrider netop grænsen i det sydligste Sønderjylland. Trods den lokale udbredelse er arten er ofte meget talrig og almindelig i sit udbredelsesområde, men mangler til gengæld helt i resten af landet. I Svinkløv Klitplantage i Hanherred er arten i 2022 fundet talrigt på en enkelt eng, meget isoleret fra andre kendte forekomster. Om denne forekomst er oprindelig eller indslæbt er uvidst. Den findes ret udbredt i Skåne, så det er ikke umuligt at der findes uopdagede forekomster på det nordlige Sjælland.
Hvornår ses den?
:Nymfen fra maj. Den voksne er tidligt fremme og kan ses fra begyndelsen af juni til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Solgræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever af græsser. Sangen høres om dagen, og minder lidt om et damplokomotiv. Æggene lægges i jorden, og overvintrer en gang.
Levested
:Foretrukne lokaliteter fugtige og/eller med høj græsbevoksning. Den kan bla. være meget talrig langs grøftekanter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.