Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Lars Peter Pedersen
    Foto: Lars Peter Pedersen

Atlas

: Toplettet Spejlløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 5-5,5 mm. Slægten, som består af flere lignende arter, er kendelig ved de meget sorte øjne, pandens længdefurer og den meget ligebrede krop. Toplettet spejlløber er kendetegnet ved det lyse bagparti på dækvingerne, der hver har en sort plet.

Oversiden er blank med mørkt bronzefarvet metalskær. Følehornene er korte og sorte med rødlig rod, benene er sorte med rødlige skinneben. Hovedet inkl. øjnene er lidt bredere end pronotum. Pronotum er kun en anelse smallere end dækvingerne, med en længdemidtfure og kraftig punktur mod randene. Dækvingerne er ret parallelsidede med kraftige punkstriber, 2. stribemellemrum er mindst så bredt som 3.-5. tilsammen

Toplettet Spejlløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Magnus Lauritsen

Forveksling

: Ved første øjekast ligner den meget slægtens øvrige arter, især N. germinyi og palustris som har lignende benfarve, men dækvingernes lyse bagparti med en sort plet på hvert dækvinge er karakteristisk for arten.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Toplettet Spejlløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært marts-august

Tidsmæssig fordeling

af Toplettet Spejlløber baseret på Naturbasens observationer:
Toplettet Spejlløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Toplettet Spejlløber - månedlig fordeling

Biologi

: Findes især i åben skov hvor den lever af mider, springhaler og andre leddyr. Arten yngler formentlig i foråret.

Levested

: Åbne løv- og nåleskove, men kan også findes i blandt andet haver og parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15, part 1

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: