Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Anni Oppelstrup
    Foto: Anni Oppelstrup

Atlas

: Djævelsbid overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Djævelsbid er en 25-60 cm høj urt. Stænglen er glat forneden, dunhåret og grenet foroven. Bladene sidder modsatte, er elliptiske, tykke og helrandede eller svagt tandede, mest glatte. Blomsterhovedet er langstilket, kugleformet, 2-3 cm bred, med lige store 4-fligede, blåviolette kroner. Yderbægeret er 4-fliget.

Bægeret har 5 børster.

Nødden er håret, 5 mm.

Når Djævelsbid blomstrer hen på sensommeren, anes blomsterne og de iøjnefaldende halvkugleformede, blåviolette blomsterknopper svæve mellem græsser. De lange blomsterstilke er oftest meget grenede foroven, og de elliptiske blade ses overvejende ligge som en roset ved jorden.

Djævelsbid
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Kan have rosa eller hvide blomster, men det er sjældent.

Forveksling

: Med de elliptiske helrandede eller svagt tandede blade kan den ikke forveksles med andre.

Udbredelse

: Den er stadig ret almindelig i store dele af Jylland og forekommer ellers hist og her til temmelig sjældent. Hyppigheden er vigende på grund af ødelæggelse af voksestederne ved eutrofiering, opdyrkning eller tilgroning.
Djævelsbid - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer august og september.

Tidsmæssig fordeling

af Djævelsbid baseret på Naturbasens observationer:
Djævelsbid - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Djævelsbid - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt. Har en kort og kraftig, opstigende jordstængel med talrige rødder.

Planten har fået det danske navn, Djævelsbid, fordi jordstængelen i spidsen ser afbidt ud. Gamle sagn fortæller, at djævelen bed spidsen af, fordi han misundte menneskene dens helbredende egenskaber. I middelalderen blev planten benyttet imod forskellige sygdomme, bl. a. skab.

Larverne af sommerfuglen Hedepletvinge lever kun på og af Djævelsbid. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Sent på sommeren og langt ind i efteråret er den en vigtig fødekilde for diverse bier, humlebier, sommerfugle og svirrefluer.

Levested

: Vokser i våde enge, fugtige heder, sø- og åbredder, grøfter og stier. Kalkkær, skovlysninger og overdrev. Hvor der er en åben, fugtig og kvælstoffattig bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora

De senest indberettede arter i Naturbasen: