Kærmangeløv

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels

Atlas

: Kærmangeløv overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den kaldes i Den Ny Nordiske Flora for Kærbregne, hvilket måske er et bedre navn!

Den bliver ca. 70 cm høj.

Bladene fremtræder 2 x fjersnitdelt med helrandede flige af 2. orden. Reelt er de dog kun 1 x fjersnitdelt, da fligene af 2. orden ikke er skilt helt ind til stilken.

Den sætter sporer i juli-september.

Den har krybende jordstængler og ikke tueformet vækst.

Bladene er bleggrønne med lange, næsten glatte stilke. Kær-Dunbregne har særskilte sterile og fertile blade, der ser lidt forskellige ud. De sterile blade, som udvikles først, er kortere og tyndere end de fertile. De fertile blade har i reglen tydeligt indrullet bladrand, hvor de sterile blade har flad rand.

Bladpladen er ikke helt plan: det nederste sæt hovedflige er drejet fremad og opad.

Kærmangeløv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birgit Knudsen

Variation

: Ingen af betydning.

Forveksling

: Kær-Dunbregne er en ret karakteristisk art, som er forholdsvis let at kende.

Mangeløvarterne har tueformet vækst (krybende jordstængel hos Kær-Dunbregne) og har 2-4 x fjersnitdelte blade med mere eller mindre takkede flige af lavere orden. Desuden har de tydeligt skællet bladstilk (næsten glat hos Kær-Dunbregne).

Specielt har Finbladet Mangeløv, som undertiden kan findes på samme biotop som Kær-Dunbregne, mange spidse skæl på bladstilken og er i reglen mindst 3 x fjersnitdelt.

Smalbladet Mangeløv, som også kan gro fugtigt, har 2-3 x fjersnitdelte blade og ret mange butte, blege skæl på bladstilken.

Bjergbregne (Oreopteris limbosperma), som få gange er fundet i Danmark, kan ligne en del på bladindskæringerne, men har meget små sideflige nederst på bladstilken, så bladet får et nærmest lancetformet omrids. Hos Kær-Dunbregne aftager sidefligene ikke afgørende i størrelse nedad.

Udbredelse

: Den er ret almindelig på egnede voksesteder øst for Storebælt og aftager i hyppighed mod vest, hvor den er sjælden i Vestjylland.
Kærmangeløv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan ses det meste af vækstsæsonen og står ofte i iøjnefaldende bestande.

Tidsmæssig fordeling

af Kærmangeløv baseret på Naturbasens observationer:
Kærmangeløv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kærmangeløv - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med krybende jordstængel. Den er bestanddannende og står næsten altid i stort antal, hvor den forekommer.

Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Levested

: Det mest typiske voksested er fugtige, ret næringsrige skovmoser, hvor Kær-Dunbregnen ofte gror meget vådt. Den findes dog også langs søbredder etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: