:Den kaldes i Den Ny Nordiske Flora for Kærbregne, hvilket måske er et bedre navn!
Den bliver ca. 70 cm høj.
Bladene fremtræder 2 x fjersnitdelt med helrandede flige af 2. orden. Reelt er de dog kun 1 x fjersnitdelt, da fligene af 2. orden ikke er skilt helt ind til stilken.
Den sætter sporer i juli-september.
Den har krybende jordstængler og ikke tueformet vækst.
Bladene er bleggrønne med lange, næsten glatte stilke. Kær-Dunbregne har særskilte sterile og fertile blade, der ser lidt forskellige ud. De sterile blade, som udvikles først, er kortere og tyndere end de fertile. De fertile blade har i reglen tydeligt indrullet bladrand, hvor de sterile blade har flad rand.
Bladpladen er ikke helt plan: det nederste sæt hovedflige er drejet fremad og opad.
:Kær-Dunbregne er en ret karakteristisk art, som er forholdsvis let at kende.
Mangeløvarterne har tueformet vækst (krybende jordstængel hos Kær-Dunbregne) og har 2-4 x fjersnitdelte blade med mere eller mindre takkede flige af lavere orden. Desuden har de tydeligt skællet bladstilk (næsten glat hos Kær-Dunbregne).
Specielt har Finbladet Mangeløv, som undertiden kan findes på samme biotop som Kær-Dunbregne, mange spidse skæl på bladstilken og er i reglen mindst 3 x fjersnitdelt.
Smalbladet Mangeløv, som også kan gro fugtigt, har 2-3 x fjersnitdelte blade og ret mange butte, blege skæl på bladstilken.
Bjergbregne (Oreopteris limbosperma), som få gange er fundet i Danmark, kan ligne en del på bladindskæringerne, men har meget små sideflige nederst på bladstilken, så bladet får et nærmest lancetformet omrids. Hos Kær-Dunbregne aftager sidefligene ikke afgørende i størrelse nedad.
Udbredelse
:Den er ret almindelig på egnede voksesteder øst for Storebælt og aftager i hyppighed mod vest, hvor den er sjælden i Vestjylland.
Hvornår ses den?
:Den kan ses det meste af vækstsæsonen og står ofte i iøjnefaldende bestande.
Tidsmæssig fordeling
af Kærmangeløv baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt med krybende jordstængel. Den er bestanddannende og står næsten altid i stort antal, hvor den forekommer.
Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.
Levested
:Det mest typiske voksested er fugtige, ret næringsrige skovmoser, hvor Kær-Dunbregnen ofte gror meget vådt. Den findes dog også langs søbredder etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
