Kan forveksles med Slimstokket Vokshat, Spidspuklet Vokshat, Grøngul Vokshat og Voksgul Vokshat.
Karakteristika: Kegleformet, slimet hat; dybt udrandede lameller; samt høj, glat, mere eller mindre klæbrig stok. Godt foto ofte nødvendigt.
Kendetegn
:Den har gul, slimet hat og gul, tør stok og hvidgule til lysegule lameller, som er tydeligt lysere end hatten.
Hatten bliver 2-7 cm bred og stokken er forholdsvis tyk, glat ofte lidt fladtrykt og med tydelig længdefure og ca. 2-8 cm x 0,4-1,3 cm.
:Hatten kan have en lav, bred pukkel, men er aldrig kegleformet som hos Spidspuklet og Kegle-Vokshat.
Stokken kan være lidt slimet, men ikke i udpræget grad.
Forveksling
:Når man sikrer sig, at karaktererne slimet og glat gul hat og tør gul stok og fri eller næsten fri lameller er til stede, er bestemmelsen forholdsvis let.
Hvis hatten er tydeligt radiærfibret er det noget andet.
Kegle-Vokshat anløber sort på stokken ved berøring og har ret smalt kegleformet hat.
Spidspuklet Vokshat har kegleformet hat, der også er slimet-fedtet, og længdefibret stok (glat og ufibret hos Gul Vokshat).
Den ofte fladtrykte stok med den tydelige midterfure er også et godt feltkendetegn.
Små eksemplarer kan ligne Voksgul Vokshat, men denne har bredt tilhæftede til kort nedløbende lameller.
Udbredelse
:Gul Vokshat er temmelig almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den er fremme september-primo november.
Tidsmæssig fordeling
af Gul Vokshat baseret på Naturbasens observationer:
:En ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden.
Levested
:Overdrev, strandoverdrev, græsgange og ugødskede græsplæner m.v. - Den er for almindelig og har for bred økologisk amplitude til at have væsentlig indikatorværdi for overdrev.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
