Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: John Holst
    Foto: John Holst
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Atlas

: Almindelig Skovranke overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En klatrende og slyngende lianagtig vedplante, der kan blive flere meter lang. Bladene er uligefinnede med 1-3 (hyppigst 2) par småblade og 1 endestillet småblad. Småbladenes grund er lige afskåret til svagt hjerteformet; de er utakkede eller med enkelte uregelmæssige, grove takker.

Blomster er ca. 2 cm brede og sidder i kvaste, der udgår fra bladhjørnerne, og er velduftende. De er hvidlige, men kronblade (indre blosterblade) mangler eller er rudimentære; der er så 4 ret store, hvidgule ydre blosterblade, der er butte og lidt takkede i spidsen. Der er talrige støvfang/grifler. STøvfanget er langhåret.

Frugten er en nød på 2-3 mm, hvor støvfanget bliver siddende og tjener til svæveanordning, så frugterne kan spredes med vinden. Frugterne bliver siddende ret længe på planten.

Stammen er grå og med ret løs flageagtig bark.

Almindelig Skovranke
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Forveksling

: De væsentlige forvekslingsmuligheder er med andre arter af skovranke, hvor flere dyrkes og forædles:

Sibirisk Skovranke (der er vildtvoksende i Gudbrandsdalen i Norge og et par steder i Finland) har regelmæssigt grovtakkede småblade og større blomster med spidse, hvidlige blosterblade.

Staude-Klematis, der ret hyppigt ses som kulturlevn og forvildet fra dyrkning, har utakkede småblade med kileformet grund.

Guld-Klematis har spidse, citrongule blosterblade og smalle, spidse, grovtakkede småblade.

Andre dyrkede former har større og mere farverige blosterblade og småblade, der enten er grovtakkede og/eller har kileformet grund.

Udbredelse

: Almindelig Skovranke er efterhånden almindelig som forvildet og naturaliseret fra dyrkning i bynære skove og parker de fleste steder i Danmark - og er under kraftig udbredelse.

Planten er ikke oprindelig i Danmark, men er

vildtvoksende fra gammel tid i Syd- og Mellemeuropa, Nordafrika, Vestlige Tyrkiet og Kaukasus.

I alt fald i Københavns-området må den betragtes som en ikke ganske harmløs invasiv, der i disse år breder sig stærkt.

Almindelig Skovranke - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august og er også iøjnefaldende når frugterne sidder på planten med de langhårede støvfang. Ellers kan den let erkendes i hele vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Skovranke baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Skovranke - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Skovranke - månedlig fordeling

Biologi

: Blomsterne indeholder megen nektar og bestøves af insekter. Frugterne, der er nødder, spredes med vinden qua det trådformede støvfang der bliver siddene i lang tid på den modne frugt..

Vindspredningen af frugterne er ret effektiv.

Det latinske slægtsnavn "Clematis" er afledt af "klema" = "skud", "vinranke".

Det danske navn "Skovranke" må siges at være selvforklarende. I daglig tale anvendes oftest "Klematis" - selv om "Skovranke", der er et udmærket og betegnende navn, er at foretrække.

Levested

: Almindelig Skovranke forvilder og naturaliserer sig med stigende hyppighed i parker, bynære skove og krat mv.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Vilda och forvildade träd og buskar i Sverige - En fältflora. Dag Ekholm, Thomas Karlsson och Ebba Werner. Btj Tryck Lund. ISBN 91-971255-4-7

De senest indberettede arter i Naturbasen: