:En glat sommer-enårig (spirer om foråret) plante med indtil 80 cm. høj, grenet, saftig og delvis gennemsindelig stængel; stænglen er oppsvulmet ved leddene og nedadtil rødligt anløben.
Bladene er ægformede, rundtakkede og stilkede og sidder spredt på stænglen.
Blomsterne er store, hængende og guldgule, indvendigt rødprikkede og med krum spore; de sidder i 2-4 blomstrede stande i bladhjørnerne og er nogle gange delvis skjult under det tilhørende støtteblad.
:Der er ingen forvekslingsmuligheder, når planten er i blomst, se dog Kap-Balsamin (Orange Balsamin) med rødspraglede blomster, som er naturaliseret flere steder langs Gudenåen:
Vegetativt kan den kendes fra Småblomstret Balsamin på de rundtakkede blade, hvor Småblomstret Balsamins blade er skarptakkede.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog næsten fraværende vest for isens hovedstilstandslinje.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Spring-Balsamin baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En enårig urt med insektbetøvning og spredning af frøene ved aktiv slyngspredning, se omtalen ved Småblomstret Balsamin.
Etymologi: Se også omtalen ved Småblomstret Balsamin. Noli-tangere er latinn for "rør mig ikke" og hentyder til springfrugterne, der aktivt bortslynges ved berøring, ligeså det danske navn.
Levested
:Den er typisk for lidt fugtige muldrige lavninger med høj kvælstofomsætning, især i bøge- og askeskov, men også i ikke for fugtige moser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.