:Stænglen er indtil ca.30 cm lang, men ofte kortere og mere eller mindre nedliggende.
Blomsterstilken har tætte, korte, enslange kirtelhår, og stænglen er beklædt med korte, enslange plyshår mixed med meget korte, næsten siddende kirtelhår
Blade har kredsrundt - ikke kantet- omrids og 5-9-fligede.
Blomsterne er 4-8 mm.brede og med bleglilla, svagt udrandede kronblade af længde med end bægeret.
:Den ligner meget Blød Storkenæb, men kendes let fra denne på, at stængelen har tætte, korte, enslange plyshår, hvor Blød Storkenæb har hår af forskellig længde.
Huskeregel: liden - lige lange, blød - blandet
Storbægret og Kløftet Storkenæb har dybt delte blade med smalle flige og større blomster.
Rundbladet Storkenæb har rødlige kirtelhår i blomsterstanden og anderledes bladform.
Stinkende Storkenæb lugter kraftigt krydret.
Den kan ligne kummerformer af Pyrenæisk Storkenæb, men denne har korte kirtelhår på stænglen og hår af forskellig længde.
Udbredelse
:Almindelig til meget almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Liden Storkenæb blomstrer hovedsageligt maj-september, men kan træffes blomstrende næsten hele året.
Den ser ud til ikke at stille helt så store krav til jordbund etc., som Blød Storkenæb gør.
Tidsmæssig fordeling
af Liden Storkenæb baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Enårig, toårig eller vinterannuel urt.
Den har formentlig dyrespredning foruden spredning med hø etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
