:Den bliver 1/2 til 1 1/2 meter høj, sjældne gange helt op til 2 1/2 meter høj.
Stænglen er kraftig, ret grenet foroven, hul og rødlig, især forneden. Stængelbladene er håndstore, de nedre ofte udpræget større end de øvre, og sidder modsat eller i 3-tallige kranse. De er æg-lancetformede og grovtakkede. Ved bladbasis sidder 1 eller flere store kirtler.
Blomsterne er store og sidder i 5-12 blomstrede klaser for enden af grenene; de er indtil 4 cm lange og vinrøde til lyserøde med hvidlige indslag. De er af den sædvanlige balsamin-model: undersædige, stærkt uregelmæssige med 3 kronblade og 5 bægerblade, hvor det nedre bægerblad er kronbladagtigt og danner en spore.
Frugten er en kapslen med 5 klapper. De er grønne og saftspændte og ved modenhed ruller de sig hurtigt op nedenfra og slynger frøene væk, medens en midtersøjle bliver stående tilbage.
:Kæmpe-Balsamin kan næppe forveksles med andre arter, når den er i blomst.
Den endnu ret sjældne Kap-Balsamin eller Orange-Balsamin har brunplettede orange blomster og 7-12 par tænder på bladene, hvor Kæmpe-Balsamins blade har 30-45 par tænder. www.fugleognatur.dk/gallery...
Spring-Balsamin, som er ret almindelig i Danmark, har gule blomster og 10-16 par butte, buerundede tænder. www.fugleognatur.dk/gallery_browse
Småblomstret Balsamin, som er almindelig til meget almindelig i hvert fald i Østdanmark, har meget mindre bleggule blomster og 20-30 par bladtænder. www.fugleognatur.dk/gallery...
Udbredelse
:Kæmpe-Balsamin er efterhånden ret almindelig i den danske natur, i hvert fald på Øerne og i Østjylland.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-oktober, men kan nogle gange træffes blomstrende helt frem til den første nattefrost.
Tidsmæssig fordeling
af Kæmpe-Balsamin baseret på Naturbasens observationer:
:En enårig sommerannuel urt (spirer om foråret og visner hen på efteråret).
Den har insektbestøvning og besøges ofte af humlebier, især Ager-Humle.
Den har været dyrket og dyrkes stadig mange steder. Den har spredt sig herfra og ud i naturen. Den regnes for invasiv, men er ret let at bekæmpe, da den har et ret svagt rodsystem, og blot skal hives op, inden den kan sætte modne frø.
Etymologi. Slægtsnavnet impatiens betyder "utålmodig", "ømfindtlig" og sigter til frøenes eksplosive spredning. "Glandulifera" er "kirtelbærende" og sigter til kirtlerne ved bladgrunden.
Levested
:Fugtig-våd, næringsrig bund: krat, moser, ruderater, grøftekanter, ved vandløb etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
