Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Troels Ingemann
    Foto: Troels Ingemann
  • Fotograf: Troels Ingemann
    Foto: Troels Ingemann

Atlas

: Vandnavle overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Væksten er krybende og med rodslående stængelled. Bladene rager indtil 20 cm op, er skjoldformede og indtil 4 cm i diameter.

Blomsterne er uanseelige, sidder indtil 5 sammen på få cm lange stilke, meget lavere end bladstilkene.

Frugten er ca. 2 mm bred, sammentrykt og bred oval.

Vandnavle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Ingen af interesse.

Forveksling

: Arten er karakteristisk og kan ikke forveksles med andre danske planter.

Udbredelse

: Ret almindelig, dog hist og her til temmelig sjælden i store dele af Østdanmark. I tilbagegang p.g.a. tilgroning og opdyrkning af engene.
Vandnavle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juli-september. Bladene kan erkendes vækstsæsonen ud.

Tidsmæssig fordeling

af Vandnavle baseret på Naturbasens observationer:
Vandnavle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vandnavle - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt,vind- og insektbestøvning, vandspredning.

Den regnedes tidligere for et stærkt afvigende medlem af Skærmeplantefamilien, men nyere genetiske undersøgelser har betydet, at den er blevet overført til Vedbendbamilien.

Etymologi:

Det videnskabelige navn for planten Hydrocotyle vulgaris kommer af græsk hydor = vand og cotyle = navle, hvor vulgaris latin for "almindelig". Det danske navn er tilsvarende og selvforklarende.

Levested

: Våd bund med lav vegetation i moser og kær, undertiden i hængesæk. Vokser på surbund og noget basisk bund. Den kan dog også findes på kalkholdige vældenge.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Beskrivelserne bygger især på

Nordiske Skærmplanter af Niels Faurholdt og Jens Christian Schou, udgivet af Dansk Botanisk Forening i 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen: