:Stænglerne kan blive mere end 1,5 meter lange, men er oftest kraftigt svajende eller nikkende, så de ikke rager op i hele deres længde. Planten står i meget store tuer, som kan blive meterbrede eller større. Tuerne er mere eller mindre vintergrønne.
Bladene er væsentligt kortere end stænglerne og indtil 2 cm brede.
Skedehindetilhæftningen er indtil 6 cm lang og langt trekantet spidset. Den er ca. 4 x så lang som bred.
Blomsterstanden er af hanaks-hunakstypen med et indtil 15 cm langt blegbrunt og ret opadrettet tenformet hanaks, som er indtil 8 mm, hvor det bredest - samt indtil 6 (-8) ca. 15 cm lange og indtil 8 mm tykke cylinderformede hunaks.
Frugthylstrene er glatte, bleggrønne, brune som modne og forbavsende små: kun 3-4 mm lange.
:Der ret stor forskel i plantens størrelse og tuernes kraftighed.
Forveksling
:I blomst bør den ikke kunne forveksles med andre danske planter. Blandt starer er den størrelse XXL. De lange nikkende, cylinderformede hunaks, og de meget kraftige tuer udelukker forveksling.
Vegetativt er der måske for mindre planter forvekslingsmuligheder med Skov-Kogleaks, som også har ca. 2 cm brede blade, men Skov-Kogleaks har krybende og ikke tueformet jordstængel, og skedehindetilhæftningen er meget kortere, kun et par cm.
Tyndakset Star står i meget løsere tuer og har skedehindetilhæftning kun et par cm lang og kun ca. 2 x så lang som bred.
Udbredelse
:Kæmpe-Star har givetvis nordgrænse hos os og har kun få gamle oprindelige forekomster i skove i Sydøstjylland. Men de senere års klimamildning og temperaturstigninger er måske ved at forrykke denne grænse. I alt fald ses den med stigende hyppighed uden for det traditionelle udbredelsesområde og ser ud til at sprede sig mange steder fra udplantninger.
Den er forvildet, naturaliseret og spredende sig mange steder på Sjælland, især i Københavnsområdet: f.eks. Utterslev Mose, Vestskoven, Karlstrup Kalkgrav. I det øvrige land kan den også træffes forvildet i og omkring byer.
Der er ikke meget tvivl om, at den vil brede sig yderligere de næste år.
Hvornår ses den?
:Blomstrer juni-juli. De store tuer er lette at genkende i hele vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Kæmpe-Star baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt med vindbestøvning som de fleste andre halvgræsser. Tuerne kan blive ret gamle og begynde at formulde i midten.
Nødderne er små og lette og spredes formentlig især med vinden eller, da de er let klæbrige som fugtige, med dyr, mennesker og fugle.
Levested
:Det naturlige voksested i Danmark er leret, vældpåvirket bund i løvskove. Den gror dog også mere tørt. Men Kæmpe-Star er ikke ualmindelig som haveplante, og kan forvildes eller træffes udplantet fra dyrkning, i skove, parker, grusgrave, kalkgrave etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
