:Den kan især forveksles med Svensk Gåsemad.Men denne har grovtakkede/lappede grundblade og takkede stængelblade, større blomster, og er i sin fremtræden lyst grønlig, hvor Almindelig Gåsemad er grågrønlig. Den er et endnu sjældent ukrudt, især på baneterræn.
På afstand kan den forveksles med andre små enårige som Gæslingeblomst, men den kendes let fra denne på de lange, tynde skulper.
Bl.a. Tårnurt og Stivhåret Kalkkarse og også lange tynde skulper, men disse er udpræget opad tiltrykt stænglen.
Udbredelse
:Almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Gåsemad blomstrer april-maj og visner hen kort efter frugtsætningen.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Gåsemad baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En overvintrende enårig (vinterannuel), der spirer om efteråret og blomstrer i det tidlige forår, og ret hurtigt visner hen efter frugtsætnignen.
Etymologi:
Arabidopsis betyder "lignende Arabis" (Klakkarse). Det latinske artsnavn thaliana er efter den tyske botaniker og læge Johannes Thal (1542-1583).
Det danske navn gåsemad er af den almindelige let nedvurderende navne for planter: Den er mad for gæs og er værdiløs som menneskeføde.
Levested
:Den er oprindelig på tørre bakker og i den grå klit, men findes nu som almindeligt markukrudt landet over, især på lidt sandet-gruset jord.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.