:En lille, normalt kun omkring 10 cm høj star, hvis stængler dog sommetider strækker sig noget hen på sæsonen og undtagelsesvis kan blive indtil 30 cm.
Vår-Star hører til den gruppe af starslægten, som har særskilte han- og hunaks. Der er altid 1 brunt, kølleformet 10-15 mm langt, kortstilket hanaks, hvorunder sidder 1-2 (sjældent 3) ægformet aflange, kortstilkede til næsten siddende hunaks.
Den har korte udløbere, og skuddene står ikke sjældent i korte rækker, og ellers i løse tuer.
Bladene er altid kortere end stænglen; de er dels nærmest grundstillede, dels sidder der nogle få på den nedre del af stænglen.
Støttebladene i blomsterstanden er foroven skælagtige; det nederste er dog mere løvbladsagtigt og indtil 3 cm langt og med en knap 1 cm lang skede.
Frugthylstret er 2-3 mm langt, ribbeløst og håret.
Frugternes dækskæl er for hanblomsternes vedkommende 4-5 mm lange, tilspidsede og rødbrune med en lys midtribbe; hunblomsternes dækskæl er kun ca. 3 mm lange og forlænget med en tydelig brod.
Et ganske godt vegetativt kendetegn er, at den har nogle få tydelige tværnerver på bladskedens rygside - en karakter som de noget lignende Bakke-, Lyng- og Pille-Star ikke har.
:Der er ret betydelig variation i de blomsterbærende stænglers længde.
Forveksling
:Vår-Star hører til hanaks-hunaks gruppen inden for Star-slægten. Og her er den i en gruppe af små, ret lignende arter:
Pille-Star, Lyng-Star og Bakke-Star har ikke tydelige tværribber på bladskedens rygside.
Pille-Star og Bakke-Star er rent tueformede uden korte udløbere.
Lyng-Star og Bakke-Star har kun skælagtige støtteblade i blomsterstanden og ikke det nedre løvbladsagtigt.
Udbredelse
:Den forekommer hist og her til temmeligt sjældent på passende biotoper på Øerne, Bornholm og i Østjylland - og er ellers sjælden eller manglende. Den er i kraftig tilbagegang p.g.a. eutrofiering og ophør af græsning.
Hvornår ses den?
:Vår-Star blomstrer maj-juni - og er ret svær at få øje på, især uden for blomstringstiden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
