:Længde 13-17 mm. Antenner rødbrune til sortbrune, med fjergrenet antennebørste. Brystet med et par sølvagtige pletter på skuldrene, men ingen gule striber langs siderne. Scutellum sort eller brunsort. Bagkroppen sort med tre par pletter, der næsten mødes på midten af leddene. Pletterne er gule og bliver bredere mod leddenes sidekant, som de som regel ikke når. Ben røde med omkring den basale halvdel af lårene og det sidste eller de to sidste fodled sorte.
:Arten varierer en del i størrelse. Scutellum er typisk sort, men kan være rødbrunt.
Forveksling
:Små eksemplarer med smalle bagkropsbånd kan forveksles med Tidlig Silkesvirreflue (Sericomyia lappona). Derudover kan den forveksles med arter af Vedsvirreflue (Temnostoma, Spilomyia), men disse har smallere bagkrop og gule pletter på brystet, og antennebørsten er ikke fjergrenet. Bl.a. størrelsen og den ret brede bagkrop forhindrer forveksling med Havesvirreflue (Syrphus) og lignende slægter.
Udbredelse
:Ret almindelig; ret almindelig i Jylland og i Nordsjælland, ellers ret sjælden til sjælden. Arten har været registreret i Danmark siden 1916, de ældste eksemplarer er fra omkring 1872. Det latinske artsnavn hentyder måske til, at arten ikke brummer så højt som visse andre svirrefluer. Dette gælder dog ikke nyklækkede hanner, som kan brumme kraftigt og optræde aggressivt i deres territoriehævdning i maj/juni.Tidligere gik den under navnet S. borealis, der hentyder til dens nordlige udbredelse. Det danske artsnavn er mere sigende og går på levestedet, opfundet af Torp i 1994. Slægtsnavnet er en oversættelse af det latinske slægtsnavn.
Hvornår ses den?
:Fra midten af maj til slutningen af september, nogenlunde lige hyppig hele sommeren igennem.
Tidsmæssig fordeling
af Tørve-Silkesvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever i ferskvand, som regel i tørvemoser og i fugtige steder på heder. Hannerne svirrer ikke. Arten kan flyve langt omkring fra ynglepladserne. Den ses kun fåtalligt på lokaliteterne.
Levested
:Heder, tørvemoser, men også næringsrige moser og fugtige nåleskove.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
