Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Morten Vincents
    Foto: Morten Vincents

Atlas

: Moskusbuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde 20-32 mm, og dermed en af landets største træbukke. Farven varierer fra kobber over nuancer af violet til skinnende grøn, altid med et stærkt metalskær. Arten er langstrakt og lettere affladet og elegant bygget med kort pronotum med stumpe sidetorne, aflange slanke dækvinger, lange ben og lange, slanke antenner. Navnet hentyder til, at dyret kan udskille en væske fra kirtler i den bagerste del af forbrystet, der kan minde om duften af moskus eller rosenolie, på samme måde som hos sort bøgebuk (Cerambyx scopoli). Han og hun minder morfologisk om hinanden, dog er hunner lidt kraftigere bygget med proportionelt større bagkrop. Det letteste kendetegn er antennernes længde, der hos hunnen er lig med eller kortere end kropslængden men længere end kropslængden hos hannen.
Moskusbuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Niels E Olsen

Variation

: Morfologisk er arten konservativ, men der er stor variation i farven.

Forveksling

: Artens størrelse og udseende gør den umulig at forveksle med nogen anden dansk art.

Udbredelse

: Arten blev tidligere regnet for ret sjælden herhjemme, men har efter alt at dømme bredt sig i de seneste årtier, og er almindelig og udbredt i det østlige Jylland og på Øerne, men er mere sparsom i Vest- og Nordjylland.
Moskusbuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne biller er fremme i juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Moskusbuk baseret på Naturbasens observationer:
Moskusbuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Moskusbuk - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler udelukkende i piletræer, især seljepil (Salix caprea), men den kendes også fra gråpil (S. cinerea) og skør pil (S. fragilis). Den yngler primært i levende ved, men også døde træer angribes. Arten synes at have en forkærlighed for levende men svækkede piletræer, og ses derfor hyppigt i træer, der allerede er angrebet af den store sommerfugl pileborerens (Cossus cossus) larve, populært kaldet rødorm. Det er blevet observeret, at hanner kan kæmpe om hunner ved, at sparke med benene. Parringen varer flere timer, og foregår oftest på værtstræets større grene. Hunner har gennemsnitligt omkring 50 æg i ovarierne, og udvælger typisk enten stammen eller basis af store grene til æglægning. Hun gnaver et hul i barken, ofte hvor andre insekter allerede har gnavet eller boret, og der lægges et eller flere æg. Larven gennemgår mindst fem stadier, og de første tre lever mellem bark og ved, men derefter borer larven ind i saftveddet, hvor den gradvist gnaver en 30-40 centimeter lang gang. Udviklingen varer 2-3 år, og den voksne larve gnaver sig ud under barken, hvor den gnaver en ca. 10 cm lang gang, der udvides til et kammer, der "fores" med gnavespåner. Heri sker forpupningen i maj-juni.

De voksne biller er dagaktive, og er habile flyvere. De ses ofte på blomster af en række skærmplanter, tidsler, hjortetrøst og mjødurt, samt på udflydende træsaft og på rødvinssnore ophængt til fangst af natsommerfugle. Grundet sin størrelse og smukke udseende vækker arten altid opsigt. På trods af sine vaner regnes moskusbuk ikke for egentlig skadevoldende i piledyrkning.

Af snyltehvepse associeret med arten kan blandt andet nævnes den flotte Xorides praecatorius www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Levested

: Arten er alsidig i sit biotopvalg, og kan findes både i løvskove og i åbne områder som overdrev og enge med spredt busk og træbevoksning, dog altid med tilstedeværelse af piletræer eller pilekrat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Natur og Museum nr. 3 september 2007, Træbukke, Phillip Francis Thomsen.

Duffy, E.A.J. (1949): A contribution towards the biology of Aromia moschata L., the "musk" beetle. Proceeding of the South London Entomological Natural History Society 1947-48: 82-110.

De senest indberettede arter i Naturbasen: