Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Atlas

: Nephus redtenbacheri overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: En lille mariehøne på 1,3-2 mm. Benene og følehornene er ensfarvede rødgule eller gullige. Kroppen er aflangt oval og sort med lys behåring. Hver dækvinge har en rødlig længdeplet, som typisk er indbuet på indersiden omkring midten. Pletten er adskilt fra dækvingernes rod, siderande og søm. Dækvingernes behåring er tydeligt hvirvlet.
Nephus redtenbacheri
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Vi har 3 andre mariehøns i DK med lignende farvetegning, nemlig Nephus limonii, Scymnus suturalis og S. limbatus.

Den sjældne Nephus limonii vil være den største forvekslingsmulighed, da dækvingetegningen er næsten identisk med den hos redtenbacheri. N. limonii kan dog adskilles ved, at i hvert fald baglårene er tydeligt mørkere end bagskinnebenene, og ved at kroppen er kortere. Desuden lever den på Tætblomstret Hindebæger, som redtenbacheri ikke er knyttet til. Hvis den plante ikke findes på lokaliteten, er der derfor ikke umiddelbart nogen grund til at tro, at man skulle have fat i N. limonii.

Scymnus suturalis ( www.naturbasen.dk...scymnus-suturalis ) og S. limbatus adskilles ved at have brune eller sortbrune ben med mørkere lår. Desuden er dækvingepletten hos disse arter ikke tydeligt indbuet på indersiden.

Scymnus suturalis lever på nåletræer, mens limbatus lever på Krybende Pil.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle dele af landet og er ret almindelig.
Nephus redtenbacheri - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært i sommerhalvåret. Om vinteren findes den dog ofte i stormopskyl på strandenge.

Tidsmæssig fordeling

af Nephus redtenbacheri baseret på Naturbasens observationer:
Nephus redtenbacheri - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Nephus redtenbacheri - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever mellem græs og døde plantedele ved jordoverfladen, hvor den ernærer sig af Uldlus og Bladlus. Den overvintrer som voksen, blandt andet i mos og døde plantedele.

Levested

: Ofte i fugtige naturtyper som strandenge og moser, men den kan også findes på mere tør bund, f.eks. på overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea

coleo-net.de:

www.coleo-net.de...nephus

coleoptera.org.uk:

www.coleoptera.org.uk...nephus-redtenbacheri

De senest indberettede arter i Naturbasen: