:Længde: 5-7 mm. En relativt stor, ganske aflang møgbille med gulbrune dækvinger og sort hoved og pronotum. Pronotum har gule siderande og afrundede baghjørner. Arten udmærker sig ved at være tæt håret overalt på dækvingerne, og det giver den et smudsigt, tilsandet udseende. Et sikkert kendetegn under luppen (også fra undersiden) er, at pronotum langs sideranden har en tæt række tydeligt udstående hår. Vingetegningen består normalt af en skråplet fortil og en bagtil (begge dækkende over 2.-4. interval) samt en længde-sideplet ude i 6. interval.
:Størrelsen varierer noget, således at de mindste individer er på størrelse med store eksemplarer af Tidlig møgbille (Aphodius distinctus), mens store individer er helt oppe i størrelse med Flad møgbille (Aphodius depressus). Farvetegningen er til gengæld ganske konstant.
Forveksling
:Arten forveksles umiddelbart med hele suiten af de brungul-vingede arter, men den tydelige behåring er normalt et sikkert kendetegn, selv uden lup.
Udbredelse
:Arten er vidt udbredt i Europa, men tilsyneladende meget lokal nordpå. Således er den nærmest sjælden i Norge (iflg. Christer).
Hvornår ses den?
:Arten ses efteråret igennem, måske også i det tidlige forår, hvis enkelte individer ikke helt har fået overstået ynglen.
Tidsmæssig fordeling
af Sandhåret Møgbille baseret på Naturbasens observationer:
:Sandhåret møgbille er en udpræget efterårsart, som normalt melder sig på banen i august, hvorefter den ses resten af året. Den er umådelig talrig i al slags gødning; specielt hestegødning kan rumme i tusindvis af individer. Den voksne bille æder gødningssaft, og når fødekilden er ved at være udtørret, flyver den gerne langt omkring i jagten på ny, frisk gødning. Æglægning finder sted i gødningen, og æggene overvintrer - naturligvis, kan man sige, for æglægning finder sted i den kolde årstid. Larverne æder sig året efter igennem gødningsresterne, inden forpupning finder sted.
Levested
:Finder man en næsten frisk hestepære om efteråret, giver jeg is, hvis ikke der er en sandhåret møgbille i Arten findes overalt, og sammen med Tidlig møgbille og Almindelig møgbille (Aphodius prodromus) må den suverænt være den mest udbredte art.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
