:Imagos grundfarve er grøn eller grønlig. Dækvinger, pronotum og scutellum er dog delvis rødlige. Pronotums siderande er tornagtigt fremstående. Længde 14-18 mm. Nymfen er lysegrøn til grøn med sarte rød-gule tegninger.
:Farven kan variere en del. Ofte bliver den mere rødlig under overvintringen.
Forveksling
:Den kan evt. forveksles med Almindelig løvtæge og Pileløvtæge, men er dog betydeligt større og har mere fremstående siderande på pronotum.
Udbredelse
:Den udbredt og ret almindelig i de fleste egne, dog sjældnere i de vestlige egne af Jylland.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren. Den bliver ofte tiltrukket af lys, når den flyver i sensommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Løvtæge baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-oktober. Den kan leve på mange forskellige løvtræer, især Tjørn, Røn, Birk og Pil. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes på lysåbne lokaliteter, hvor værtsplanterne forekommer, gerne højt oppe i træerne, ofte i haver og parker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
