:Malthonica ferruginea er nok den smukkeste af de 4 husedderkoppearter, der findes i Danmark. Hunnen har en kropslængde på 11 – 14 mm, hannen 9 – 11 mm. Forkroppens (Carapace) farve er lysebrun med mørke pletter. Bagkroppen (Abdomen) er mørkebrun med lyse streger og et rødbrunt bånd på oversiden, der flankeres med lyse pletter. Benene har mørkebrune ringtegninger.
:Båndet på bagkroppens overside varierer fra brun til rigtig rød farve. Når bagkroppen er udvidet på grund af enten et godt måltid eller æg, vil farverne komme tydeligere frem.
Forveksling
:Den kan forveksles med andre husedderkoppearter ved en overfladisk betragtning. Syd for Danmark bliver den nogle gange forvekslet med den største Tegenaria art, T. parietina, der har en lignende tegning på bagkroppen, men er meget større.
Udbredelse
:Mere eller mindre almindelig over hele landet
Hvornår ses den?
:Den ses fra tidligt forår til sent efterår, og hele året hvis det er indendørs.
Tidsmæssig fordeling
af Rustrød Husedderkop baseret på Naturbasens observationer:
:Den laver et spind, der afviger noget fra de andre to arter. Den laver også et tæppespind med et silkerør, der udmunder i spindets underside (flugtvej), men spindets underside er forsynet med støttetråde, der er fikseret i omgivelserne. Dette øger stabiliteten, men trækker dele af spindet nedad, så der opstår to lommer på hver side af retræterøret. Forfra set har spindet en form som et W. Livscyklussen af M. ferruginea holder sig inden for tre år, formentlig to. Der kan ses kønsmodne hunner hele året, hanner mest om sommeren. Efter parringen forlader hunnen sit fangnet for at væve et barnekammer, hvori ægspindet bliver anbragt og bevogtet af hunnen, til ungerne udklækkes og forlader det. Æglægning foregår sidst i juni, starten af juli.
Levested
:Den lever i og ved bygninger under tag, men også på havestakitter og hegn. Desuden på træstammer af gamle træer i skove, der ligger nær ved bygninger. Den ses ofte i større kolonier for eksempel i den Gamle By i Århus eller ved Moesgård Museum.
Spiders of Britain & Northern Europe (Michael J.Roberts), The Hamlyn Guide to Spiders of Britain and Europe (Dick Jones), E. Nielsen The Biology of Spiders.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
