Figur 1. Figuren viser forskellen i hannernes bagkropsvedhæng ved almindelig kobbervandnymfe (Lestes sponsa) og sortmærket kobbervandnymfe (Lestes dryas).
:Hunner af almindelig kobbervandnymfe er kobberfarvede eller grønt metalskinnende og har mørke til mat sorte vingemærker. Hovedets bagkant er mørkt og siderne af prothorax er uden grøn metallisk farve.
Hannerne af almindelig kobbervandnymfe kan med sikkerhed kendes på de to nederste bagkropsvedhæng, der altid er spinkle og peger lige bagud (se figur 1).
:Almindelig kobbervandnymfe er så udbredt og almindelig at den stort set altid vil kunne forventes at forekomme hvor de andre arter af kobbervandnymfer også forekommer. Det kan gøre det svært at finde de sjældne arter hvis ikke man har nogle meget håndfaste karakterer på plads.
Står man med en kobbervandnymfe i hånden, der har små mørke/sorte vingemærker og mørk bagkant på hovedet er det enten en almindelig kobbervandnymfe eller en sortmærket kobbervandnymfe.
Ved at studere prothorax og bagkropsvedhæng (se figur 1) bør man i langt de fleste tilfælde kunne bestemme arten. Med mere erfaring kan man også benytte bagkropsvedhængenes størrelse og udformning, guldsmedens størrelse og hvor robust den fremstår og for hannernes vedkommende mængden af blåpudring på bagkropsled nummer 2.
Udbredelse
:Almindelig kobbervandnymfe er udbredt i hele landet inklusiv flere mindre øer.
Arten er en af de mest talrige og udbredte guldsmede i Danmark.
Hvornår ses den?
:Almindelig kobbervandnymfe flyver fra midten af juni og til midten af september.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Kobbervandnymfe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Almindelig kobbervandnymfe tilbringer gerne et par uger væk fra ynglestedet inden den bliver kønsmoden. Parringen foregår i tandem og hunnen placerer æggene i plantedele både over og under vand. Æggene klækker det følgende forår og i løbet af 3 til 4 måneder udvikler nymfen sig til en voksen guldsmed. Denne et-årige livscyklus har almindelig kobbervandnymfe til fælles med de andre danske kobbervandnymfer.
Levested
:Almindelig kobbervandnymfe kan findes på en lang række forskellige lokaliteter med stillestående vand. Særligt i moser med rig vegetation kan den være uhyre talrig. Hvis man er på tur gennem en mose en dag i juli vil man ofte kunne se hundredvis af kobbervandnymfer, der efter forvandlingen flyver sløvt af sted eller dratter ned fra planter når de forstyrres.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
