:En meget smuk løvgræshoppe. 13-20 mm. Læggebrod kort, kraftig og opadbøjet og måler op til 8 mm. Grå eller olivengrøn. Sort maske på siden af hovedet. Vingerne er korte og strækker sig til midten af bagkroppen. To gule pletter forest på bagkroppen. Underside gul.
:Den kan variere en del og kan være grå, gråbrun, lysebrun, olivengrøn eller græsgrøn.
Den kan ligesom sin nære slægtning Hedegræshoppe i sjældne tilfælde være langvinget, så vingerne strækker sig et godt stykke ud over bagkropsspidsen.
Forveksling
:Kan overfladisk minde om Hedegræshoppe. De to arter kendes fra hindanden på, at Hedegræshoppen har en hvid rand på den bagerste del af pronotums side. Cikadegræshoppe har en gul eller gulhvid rand på både for- og bagsiden. Der er dog normalt stor forskel på de to arters farver.
Cikadegræshoppens grønne variant kan minde om Bicolorana bicolor, der endnu ikke er kendt fra Danmark. Denne art mangler dog helt Cikadegræshoppens gule tegninger på siden af pronotum. B. bicolor har en isoleret bestand ved Vomb i Skåne der er under kraftig ekspansion, og den findes også i de sydlige dele af Schleswig-Holstein. Lige som Cikadegræshoppe kan den producere langvingede individer, og må derfor regnes som potentiel for Danmark.
Udbredelse
:Ret sjælden i Danmark, men i kraftig fremgang. De klassiske, gammelkendte lokaliteter er Vester Vedsted, Thyholm, Sydlolland, samt Bøtø. Fra disse lokaliteter har arten de sidste ~25 år hastigt bredt sig. Den findes nu i et stort område omkring Ribe, den vestlige del af Limfjordsområdet og flere steder på Lolland-Falster. I 2014 blev den fundet på Sydlangeland, muligvis indvandret fra Tyskland eller Lolland. I 2015 blev en han fundet på Ærø. De sidste par år har bestanden i Sydslesvig krydset den dansk-tyske grænse i næsten hele sin længde, hvilket i kombination med spredning fra Vester Vedsted/Ribe-bestanden har resulteret i at arten nu findes i hele Sønderjylland. Flere små bestande er for nylig etableret i udkanten af Århus, og en sandsynligvis indslæbt bestand findes på Refshaleøen på Amager. Yderligere spredning fra disse lokaliteter må forventes. Da den breder sig hurtigt og ikke stiller særlig store krav til levestedet, vil den sandsynligvis kolonisere store dele af det sydlige Danmark i de næste årtier, lige som Seglgræshoppen.
Der er gamle fund fra Knudmose syd for Herning.
Hvornår ses den?
:Nymfer fra maj og voksne fra juni til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Cikadegræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den lever mest af plantekost men tager også smådyr f.eks. markgræshoppenymfer. Sangen, der høres varme dage og aftner, er en høj summen. Æggene lægges i plantestængler og klækkes normalt efter to år.
Levested
:Den forekommer på mange forskellige lysåbne biotoper, og er ikke kræsen. Den kan træffes i grøftekanter, enge, skovbryn, skovlysninger, heder, overdrev og lignende. Dog foretrækker den fugtige områder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
