:En gylte på samme størrelse som havkarussen, dvs. op til 18 cm i længde. Den er særdeles lys lysebrun i farven, nærmest beige, og med blå mønstre på hovedet. Disse mønstre strækker sig ud som blå linier på kroppen. Det egentlige feltkendetegn er dog et lodret sort bånd, som går gennem halefinnen, og er adskilt fra halestilken af et klart område, så det ser ud som om der følger en sort plet efter fisken, når man ser den svømme.
:Der kan være en del variation indenfor de blå mønstre afhængig af alder og køn. Det ser ud til, at det sorte bånd forsvinder i pragtdragten, mens det blå bliver voldsomt udbredt.
Forveksling
:Den fisk, som den ligner mest er havkarussen. Men denne er mørkere rødbrun, uden blå mønstre og striber og uden et sort bånd i halefinnen. Havkarussen har til gengæld en sort plet øverst på halestilken, noget som den småmundede gylte ikke har.
En anden forvekslingsmulighed er savgylten, men denne er større og højere i kroppen. Den er meget mere grønlig i kropsfarven og har almindeligvis tre vandrette sorte striber på kropssiden og en sort plet midt på halestilken.
Udbredelse
:Arten var indtil for nylig anset for kun at forekomme undtagelsesvis i Danmark. Det ser ud til at udbredelsen i Danmark er på stenrevene i Skagerak og det nordlige Kattegat, og den kun som sjælden gæst forekommer i de sydligere dele af de indre danske farvande. Udbredelsen i Danmark er endnu ikke ordentligt kortlagt. Ellers forekommer arten fra Portugal til det sydlige Norge.
Hvornår ses den?
:Arten observeres bedst under dyk på de stenrev, hvor den forekommer.
Tidsmæssig fordeling
af Småmundet Gylte baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Fisken er tilknyttet hård bund med tang. Den yngler i en rede i tangen. Lever af muslinger, snegle og krebsdyr og formentlig af alle de smådyr, som den kan gabe over. Er desuden kendt for at kunne fjerne parasitter fra huden på andre fisk, det vil sige, at den har en adfærd,som ligner pudsefiskenes fra koralrevene, men er dog slet ikke så specialiseret som pudsefiskene.
Levested
:Arten er som de øvrige gylter en fisk tilknyttet hårdbunden med tangvækst. Den findes på stenrev, hvor den opfører sig på samme måde som de andre læbefisk, idet den svømmer livligt rundt ofte i små løse stimer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
