Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Bang Jensen
    Foto: Kim Bang Jensen
  • Fotograf: Thomas Vikstrøm
    Foto: Thomas Vikstrøm
  • Fotograf: Villy Pedersen
    Foto: Villy Pedersen

Kendetegn

: Den normale størrelse i DK er 15- 20 cm, det største registrerede eksemplar i DK fra Bornholm var 23 cm. Kroppen er kraftig og svagt sammentrykt, specielt bagtil. Hovedet stort og meget bredt. Munden er forholdsvis stor, og læberne er store og tykke. Tænderne kegleformede og spidse og sidder i flere rækker i både over- og underkæbe. Øjnene sidder forholdsvis højt på hovedet, men der er stor afstand imellem dem. Der er ingen svømmeblære. Alle finner er store og kraftige. Rygfinnerne er adskilte, men sidder tæt sammen. Den bagerste rygfinne har forrest en pigstråle efterfulgt af 14- 15 blødstråler. Halefinnen er jævnt afrundet, og bugfinnerne er vokset sammen til en sugeskål. Der er ingen tydelig sidelinje. Farven varierer meget, grundfarven er gullig, brunlig eller grålig. På sider og ryg findes et mørkere spraglet mønster. Bagerst i forreste rygfinne findes en tydelig sort plet.
Sortmundet Kutling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Maltha Rasmussen

Forveksling

: Kan især forveksles med Sortkutling. Sortkutlingen har normalt et sort område øverst i forreste del af rygfinnerne, mens Sortmundede kutling har en sort plet bagerst i forreste rygfinne. Endelig bliver Sortkutlingen herhjemme kun op til 15 cm, mens Sortmundede kutlinger ofte bliver 15- 20 cm.

Udbredelse

: Dens oprindelige udbredelsesområde er det Ponto-Caspiske Bassin ( Sortehavet, Kaspiske Hav og Azov Havet og tilhørende kystområder ) Den Sortmundede kutling har så fulgt de balastvand generede invasions veje til De store Søer i Nord Amerika, en østlig rute via de store Østeuropæiske floder Volga, Don og Dnieper og en nordlig rute til Østersøenområdet. Den vestlige indvandring er sket igennem Rhin- Donau kanalen, på samme måde som de to vandremuslingearter, Zebra- og Quagga- muslingerne og Den store rovtangloppe, Dikerogammarus villosus.

Det første danske fund var fra Bornholm i september 2008. I 2009 blev de første eksemplarer registreret i Guldborg Sund, hvor bestanden eksploderede i 2011. Arten dukkede op i Storstrømmen, Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn.

I 2014 blev den fundet ved langeland I august 2022 blev den registreret i Randers Fjord lige syd for Mellerup, og den er konstateret i Gudenåen ved Fladbro i juli 2023.. I august 2025 er den konstateret i Hjarbæk Fjord i bunden af Limfjorden.

Sortmundet Kutling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Sortmundet Kutling baseret på Naturbasens observationer:
Sortmundet Kutling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortmundet Kutling - månedlig fordeling

Biologi

: Sortmundet kutling lever i både saltvand, brakvand og ferskvand. Den har en høj tolerance overfor vandtemperaturen ( 1 – 30 grader ). Føden består hovedsagelig af bløddyr, krebsedyr og børsteorme og i mindre grad af småfisk og insektlarver. I Den Kuriske Bugt mellem Rusland og Litauen bestod 75% af føden for de mellemstore fisk af vandremuslinger, og hos de større fisk udgjorde vandremuslinger 85% af føden. Det at de kan spise muslinger og snegle giver dem en konkurencemæssig fordel i forhold til oprindelige fisk der ikke i samme grad kan udnytte denne resource. De kan allerede med en kropslængde på 50 mm. begynde at prædere på muslinger.

De fortsætter også med at æde selv om vandtemperaturen i vinterhalvåret falder til f.eks. 5 grader, hvor mange oprindelige fisk vil have en dvaleperiode med begrænset fødeindtagelse. Æg og gonader hos fiskene udvikles i løbet af vinteren, og dette betyder at de er klar til at yngle før mange oprindelige arter

Yngletiden strækker sig fra april til september hvor fiskene yngler ved vandtemperaturer fra 9 – 26 grader. Hunnerne bliver i deres oprindelige udbredelsesområde kønsmodne ved en alder af 2- 3 år, hannerne bliver kønsmodne ved en alder af 3- 4 år. I Danmark sker kønsmodningen sansynligvis tidligere end dette. Forud for legen etablerer hannen et territorium, som han vogter agressivt. Som hos mange andre kutlinger afsættes æggene i en udgravet fordybning under træstykker, muslingeskaller eller sten. Flere hunner kan lægge æg i samme rede som kan indeholde op til 10.000 æg fra forskellige hunner.

Ynglen måler ca 5 mm. ved klækningen, de mangler et egentligt larvestadium og har finner og fordøjelsessystem og er bundlevende fra klækningen. Sortmundet kutling har en høj embryonal overlevelsesrate ( > 90 % ) og dette er medvirkende til at den kan blive dominerende inden for 2 år efter dens introduktion til et nyt vandsystem.

Som 2- årige opnår hannerne en længde af 13- 14 cm, hunnerne ca. 1 cm kortere.

Levested

: Den Sortmundede kutling er en bundfisk, der findes på forholdsvis lavt vand fra kysten og ned til ca. 20 meters dybde. De unge eksemplarer ses ofte på 10- 20 cm. vand, mens de voksne foretrækker lidt dybere vand, som regel mindst en meter.

Arten foretrækker beskyttede levesteder om fjorde og bugter, og er ofte talrigt til stede ved anlæg som moler og havne.

Den tåler store udsving i saltholdigheden, dens normale udbredelse begrænses af en saltholdighed på ca. 30 promille.

Som den eneste kutlingeart i DK kan den gennemføre sin livscyklus i ferskvand.

Trusler

: Den Sortmundede kutling er en af de største trusler mod biodiversiteten i Danmark i både saltvand og ferskvand. Især fisk som Skrubbe og Hork kan blive udkonkureret. De kan også påvirke vandkvaliteten idet der i de huller de graver rives planter fri og frigøres næringsstoffer, lidt ligesom ved Brasen. Sortmundet kutling bliver præderet af Skarv, Gedde, Aborre og sæler.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Carl, H., Azour, F. & Møller, P.R. 2019. Sortmundet kutling. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019.

Review Small but Mighty: The Round Goby (Neogobius melanostomus) as a Model Species of Biological Invasions
Alexander F. Cerwenka m. fl.
Diversity 6 april 2023

Freshwater unoid mussels threatened by predation of Round goby ( Neogobius melanostomus )
Kyle H. Clark m.fl. 2022

De senest indberettede arter i Naturbasen: