:Langstrakt fisk med stort rundt hoved og et meget kraftigt tandsæt. Fortænderne rager ofte ud, selv når munden er lukket. Skindet sædvanligvis gråligt med mørke tværstriber, men kan også være sort eller rødbrunt. Stor fisk, der kan blive op til 1,2 m lang. Rygfinnen meget lang - går fra fiskens nakke i et sammenhængende bånd helt ned til halefinnen.
På grund af dens udseende sælges Havkatten som regel uden hoved, og gerne under betegnelsen "koteletfisk".
:Skindet normalt gråligt-grågrønt, men det kan også være næsten sort eller rødbrunt.
Forveksling
:Kan kun forveksles med andre arter af havkatte, men da ingen af dem lever i danske farvande, er det normalt ikke noget problem.
Udbredelse
:Vidt udbredt i Nordsøen og ind i Kattegat, men ikke i de indre danske farvande.
Hvornår ses den?
:Lever normalt på ret dybt vand - fra 20 meter og nedefter, og ses derfor normalt kun af dykkere eller fiskere, der lige har fanget den.
Tidsmæssig fordeling
af Stribet Havkat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Rovfisk, der lever af langsomme bunddyr med tykke skaller, f.eks. eremitkrebs, molboøsters, konksnegle og søpindsvin. De kraftige tænder er det vigtigste våben i denne forbindelse, men sliddet på dem er så stort, at de må udskiftes hver vinter, når fisken alligevel ikke spiser ret meget.
Levested
:Bundfisk, der foretrækker hård eller stenet bund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
