Normalt let kendelig på grund af farverne. På grund af dens sjældenhed bør den dog fotograferes og bekræftes i forum.
Kendetegn
:Mellemstor vokshat. 3 til 8 cm bred hat, der først er kegleformet, siden udbredt med spids pukkel og mere eller mindre opsplittende rand. Fint radiærfibret, ikke gennemskinneligt stribet. Farve: Mørk brun spidspukkel i midten, udefter lysere .Det gule kød synligt mellem fibrene. Normalt tør hat, men ved unge frugtlegemer evt. noget klæbrig. Lameller frie eller næsten frie, gule,- på ældre ofte mere orangegule. Stok cylindrisk, overflade længdefibret, tør. Kød gult og let opsplittende efter plukning. Lugt kan være som Ildelugtende Sneglehat.
:Jeg har ikke set nogen variation, og der nævnes heller ingen i litteraturen
Forveksling
:Daddelbrun Vokshat kan næppe forveksles med andre danske vokshatte. (Nævnes kan dog Frost-Sneglehat. Men denne har slimet stok og nedløbende lameller og er en typisk skov-og plantagesvamp med tilknytning til Fyr.)
Udbredelse
:Den er sjælden til meget sjælden, men er de senere år fundet med større hyppighed på nye lokaliteter. Den er kun fremme i visse år. 2018 har været et godt år for Daddelbrun Vokshat med en hel del fund , både på kendte, men også nye lokaliteter
Hvornår ses den?
:Fra begyndelsen af september (slutningen af august) til udgangen af oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Daddelbrun Vokshat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden.
Levested
:På gamle overdrev, er set en enkelt gang på ren kalk.
Findes ofte på de mest tørre dele af overdrevene. Jeg har fundet den på en nærmest græsmark med bare overdrevsagtige små pletter -tilsyneladende sure med bl.a. Hedelyng. Men som David Boertmann skriver: Indikatorværdien er næppe så høj, da den er fundet på flere overdrev af LOKAL betydning (kun 4-8 arter)
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
