:Længde: 2,5-3 mm. Hovedet er rødgult med et smalt sort parti bagerst. Pronotum er rødgult, undertiden dog med mørkere tegning. Dækvingernes farve kan variere fra at være næsten ensfarvede gullige med kun en mørkere søm og skulderbule til sorte med kun lysere bagrand. Oftest er dækvingerne mere eller mindre gullige med, foruden den ovennævnte tegning, en sort plet bag midten på hver dækvinge. Benene er rødgule mens følehornene er sorte med rødgul rod. Kroppens underside er overvejende sort, med lysere for- og mellembryst.
Kroppen er kraftigt hvælvet. Pronotum er blankt og glat. Dækvingerne er ca. 1,5 gange så lange som tilsammen brede og over dobbelt så lange som pronotum. Yderligere er de omtrent parallelsidede eller lidt udvidede omkring midten. Punktstriberne er regelmæssige og bliver bagtil tydeligt finere samt mere eller mindre udviskede.
:Det er typisk hannerne der er de mørkeste, mens hunnerne har helt eller delvist gullige dækvinger. Derudover har hannen længere følehorn, som er ca. så lange som kroppen, mens de hos hunnen kun er ca. så lange som dækvingerne. Derudover er hannen lidt slankere end hunnen. Se kønsforskellen på billedet her: www.fugleognatur.dk/gallery...
Forveksling
:Individer med den normale farvetegning bestående af mere eller mindre gullige dækvinger, men en sort plet bag midten, bør ikke kunne forveksles med andre arter.
Lyse individer kan forveksles med Cryptocephalus fulvus. Hos den er dækvingerne højst dobbelt så lange som pronotum og punktrækkerne er bagtil kraftigere end hos pusillus og ikke udviskede. Ofte vil også fundstedet kunne afgøre arten, da C. fulvus lever på urter i modsæting til C. pusillus.
Mørke individer (typisk hanner) kan forveksles med den meget sjældne Cryptocephalus rufipes, som altid har sorte dækvinger med fortil gul siderand. Den ligner rigtig meget, men kan adskilles ved at have slankere dækvinger, som er ca. 1,7 gange så lange som tilsammen brede. Derudover er dækvingerne bredest langt bag midten. C. rufipes lever på glatbladede arter af pil.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Fra sidst i juni til september.
Tidsmæssig fordeling
af Cryptocephalus pusillus baseret på Naturbasens observationer:
:Den lever på løvtræer, oftest rød-el og birk, men den kan også findes på pil, eg og hassel. Arterne i denne slægt kommer ofte kun frem i varmt og solrigt vejr med rolige vindforhold.
Levested
:Steder med ovenstående træarter. Dog foretrækker den halvskyggede lokaliteter, og findes derfor ikke så ofte på enkeltstående træer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
