:Vingefanget er på 35-48 mm. I forhold til de andre perlemorsommerfugle, har lathonia en sær vingeform, idet forvingen er meget spids, og begge vingepar er meget kantede. Oversiden er orange, med talrige sorte pletter. Forvingeundersiden er mat orange, med sorte pletter, og – ved spidsen – enkelte perlemorpletter og øjepletter. Bagvingeundersiden er ligeledes mat orange, men med mange, store perlemorpletter (deraf det danske navn) og en række øjepletter i ydrefeltet.
:Især perlemorpletternes størrelse, form og placering, kan variere en del, men også de sorte pletter på oversiden og selve dyrets størrelse.
Forveksling
:Kan pga. sin særprægede vingeform, den store mængde af pletter på oversiden og de store perlemorpletter på undersiden, ikke forveksles med andre perlemorsommerfugle.
Udbredelse
:Udbredt og almindelig i Danmark, men kan årvis være fåtallig i Sønderjylland og på visse dele af Fyn. I hyppighedsår, hvor arten foretager lokale træk, kan den dog også dukke op i antal i disse egne.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra april-oktober. Larven er fra juni-maj. Lathonia har flere årlige generationer, derfor den langstrakte flyve- og larvetid.
Tidsmæssig fordeling
af Storplettet Perlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Flugten kan både være svirrende og hurtig, eller glidende og langsom. Den suger nektar fra et bredt udvalg af forskellige blomsterplanter. Under fødesøgningen, kommer den ofte ind i folks haver. Arten solbader gerne med vidt udslåede vinger, på åbne sandflader eller lign. Hannerne, der er territoriale, forsvarer gerne de bedste solbadningspladser mod andre dagsommerfugle, men kommer en uparret hun forbi, indleder den parringen.
Larven lever overvintrende på forskellige arter af violer og stedmoderblomster.
Levested
:Arten kan findes de fleste steder, da den strejfer meget omkring. Det typiske levested er dog tørt og sandet, og med rigelige mængder af violer og/eller stedmoderblomster.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
