Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. 1. Leptothorax acervorum 2. Røvermyre (Harpagoxenus sublaevis)

Kendetegn

: Arbejder: 3,8-4,5 mm. Farven er på oversiden mørk brun med en gradvis lysere farve på forkroppen og stilkleddenes sider. Ben og følehorn er lysebrune. Relativt korte ben. Følehornskøllen forholdsvis veludviklet. Følehorn med 11 led. Strukturen er forholdsvis fin på hele kroppen undtaget bagkroppen, som er blank og glinsende. Epinotums torne er forholdsvis lange. Første stilkled er med spids top. Behåringen er lang og spredt fordelt på hele kroppen, også med behåring på skinneben, hvilket adskiller den fra andre Leptothorax-arter.

Hun: 3,8 mm. Oversiden af forkroppen noget mørkere, stilkled lysere.

Han: 4,6 mm.

Barkmyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Den mørke overside kan godt være lysere.

Forveksling

: Den kan forveksles med Leptothorax tuberum, som kan kendes på den lyse og ensfarvede krop. Følehorn med 12 led. Røvermyren Harpagoxenus sublaevis (se figur 1) lever som parasit hos Leptothorax acervorum og har omtrent samme størrelse som dens værtsmyre, men kendes nemmest på farven, som er lysere og uden mørke farver på oversiden. Med lup kan man se et karakteristisk kendetegn, de helt tandløse kindbakker.

Udbredelse

: Den findes i alle egne af landet.
Barkmyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Denne lille myreart er aktiv hele døgnet og hele sommerhalvåret, men den skjuler sig altid ved at kravle mellem mosplanter, i træsprækker eller under barken. Sværmetiden er i juli

Tidsmæssig fordeling

af Barkmyre baseret på Naturbasens observationer:
Barkmyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Barkmyre - månedlig fordeling

Biologi

: En lille myre som takket være sine korte ben kan sno sig ind i snævre huller i grene, rødder og træværk. Den foretrækker at anlægge sin rede i grene, træstubbe og ved trærødder af døde træer, men ikke i råddent og meget nedbrudt træ. Derimod vælger den de stærke og forholdsvis friske dele af træet eller under barken. Særligt glade er de for hulrum ved knaster i træet, men undertiden kan man også finde dem helt andre steder, som f.eks. mellem sten i stengærder. De snævre huller og gangsystemer ind til reden udelukker de fleste fjender, som f.eks. edderkopper, rovbiller, fjendtlige myrearter m.m.

Den ses kun i umiddelbar nærhed af sin rede, hvor den helst undgår enhver opmærksomhed ved at skjule sig i barkens revner eller i tætte puder af mos. Hvis den bliver forstyrret, vælger den altid at flygte eller at gemme sig. Den går på jagt alene, og man ser sjældent arbejderne sammen med andre bortset fra lige ved indgangen til reden.

Den lever af meget små insekter, smådyr og forskellige insektådsler, som den finder omkring reden, men træffes ikke på bladluskolonier.

Der er tale om meget små samfund, kun ca. 30-50 individer, men ofte med flere dronninger, og kønsdyr træffer man hele sommeren. Yngel i reden kan iagttages hele året.

Undertiden finder man en anden myreart i rederne, nemlig den lille Røvermyre (Harpagoxenus sublaevis), der lever som parasit hos Leptothorax acervorum. Arten er dog meget sjælden og er kun fundet i Midtjylland og i Nordsjælland.

Levested

: Man træffer den både i åbne skove og træbevoksede heder, moser og klitter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
1. Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943. Med dansk bestemmelsesnøgle.

2. Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980. Med dansk bestemmelsesnøgle.

3. The Formicidae, Fauna Entomologica Scandinavica, C. A. Collingwood, 1979

De senest indberettede arter i Naturbasen: