:Arbejder: 3,8-4,5 mm. Farven er på oversiden mørk brun med en gradvis lysere farve på forkroppen og stilkleddenes sider. Ben og følehorn er lysebrune. Relativt korte ben. Følehornskøllen forholdsvis veludviklet. Følehorn med 11 led. Strukturen er forholdsvis fin på hele kroppen undtaget bagkroppen, som er blank og glinsende. Epinotums torne er forholdsvis lange. Første stilkled er med spids top. Behåringen er lang og spredt fordelt på hele kroppen, også med behåring på skinneben, hvilket adskiller den fra andre Leptothorax-arter.
Hun: 3,8 mm. Oversiden af forkroppen noget mørkere, stilkled lysere.
:Den kan forveksles med Leptothorax tuberum, som kan kendes på den lyse og ensfarvede krop. Følehorn med 12 led. Røvermyren Harpagoxenus sublaevis (se figur 1) lever som parasit hos Leptothorax acervorum og har omtrent samme størrelse som dens værtsmyre, men kendes nemmest på farven, som er lysere og uden mørke farver på oversiden. Med lup kan man se et karakteristisk kendetegn, de helt tandløse kindbakker.
Udbredelse
:Den findes i alle egne af landet.
Hvornår ses den?
:Denne lille myreart er aktiv hele døgnet og hele sommerhalvåret, men den skjuler sig altid ved at kravle mellem mosplanter, i træsprækker eller under barken. Sværmetiden er i juli
:En lille myre som takket være sine korte ben kan sno sig ind i snævre huller i grene, rødder og træværk. Den foretrækker at anlægge sin rede i grene, træstubbe og ved trærødder af døde træer, men ikke i råddent og meget nedbrudt træ. Derimod vælger den de stærke og forholdsvis friske dele af træet eller under barken. Særligt glade er de for hulrum ved knaster i træet, men undertiden kan man også finde dem helt andre steder, som f.eks. mellem sten i stengærder. De snævre huller og gangsystemer ind til reden udelukker de fleste fjender, som f.eks. edderkopper, rovbiller, fjendtlige myrearter m.m.
Den ses kun i umiddelbar nærhed af sin rede, hvor den helst undgår enhver opmærksomhed ved at skjule sig i barkens revner eller i tætte puder af mos. Hvis den bliver forstyrret, vælger den altid at flygte eller at gemme sig. Den går på jagt alene, og man ser sjældent arbejderne sammen med andre bortset fra lige ved indgangen til reden.
Den lever af meget små insekter, smådyr og forskellige insektådsler, som den finder omkring reden, men træffes ikke på bladluskolonier.
Der er tale om meget små samfund, kun ca. 30-50 individer, men ofte med flere dronninger, og kønsdyr træffer man hele sommeren. Yngel i reden kan iagttages hele året.
Undertiden finder man en anden myreart i rederne, nemlig den lille Røvermyre (Harpagoxenus sublaevis), der lever som parasit hos Leptothorax acervorum. Arten er dog meget sjælden og er kun fundet i Midtjylland og i Nordsjælland.
Levested
:Man træffer den både i åbne skove og træbevoksede heder, moser og klitter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
