:En risformet grenet, ret grov og indtil meterhøj dueurt med mørkt matgrønne, smalt lancetformede, svagt tandede og i reglen parvise blade, der er ustilkede, eller de nedre er kortstilkede..
Kronbladene er 5-7 mm. lange og Rødlilla. Bægret har ret få kirtler, og de øvrige dele af planten har ikke kirtler. Støvfanget (griffelspidsen) er kølleformet og udelt.
Stænglen er glat forneden og dunhåret opadtil og den har 2-4 længdelister udgående fra bladparrenes grund.
Ris-Dueurt har tynde, lange, småbladede udløbere, der danner smalle overvintringsknopper i spidsen.
:Kær-Dueurt hybridiserer ret hyppigt med Kirtlet Dueurt, og hybriderne er intermediære.
Forveksling
:Blandt danske arter af Dueurt har kun Kær-Dueurt og Ris-Dueurt lange udløbere med overvintringsknopper. Men udløberne er trådformede hos Kær-Dueurt og iøjnefaldende tykkere hos Ris-Dueurt. Kær-Dueurts udløbere har løgformede overvintringsknopper, hvor disse er meget tyndere hos Ris-Dueurt.
Kirtlet-Dueurt og Rosen-Dueurt har hele blomsterstanden kirtelhåret og savner udløberne med overvintringsknopper.
Udbredelse
:Den er ret almindelig i Jylland, noget sjældnere på Øerne. Den er dog sikkert ofte overset og er sandsynligvis ret almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-agust.
Tidsmæssig fordeling
af Ris-Dueurt baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindspredning af frøene, der er forsynet med uld, der tjener som flyveanordning.
Etymologi:
Se i øvrigt under Glat Dueurt. Obscurum er latin for "mørk" og henviser til plantens mat mørkegrønne blade. "Ris-" sigter til plantens ofte risformede forgrening.
Levested
:Fugtig, næringsrig jord i sumpe, langs grøfter og søbredder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
