:Strand-Salat er en flerårig, glat og lidt blågrøn urt, der typisk bliver 30-100 cm høj. Hele planten fører hvid mælkesaft, som løber ud, når stængel eller blad brydes. Stænglen er opret og som regel grenet foroven. Bladene er grågrønne, lancetformede, de nederste størst og opefter gradvist mindre og stilkløse; randen er hel til svagt tandet eller fliget. Blomsterne sidder samlet i en åben, grenet top af kurve. Hver kurv er ca. 2-3 cm bred og består udelukkende af blå til blåviolette, tungeformede randkroner. Frugten er en lille nød med hvidt fnug (fnok), der bæres af vinden som hos en mælkebøtte.
:Strand-Salat er naturligt hjemmehørende i Sydøsteuropa og Vestasien. I Danmark regnes den som indslæbt og har naturaliseret sig langs kysterne. Den er stadig forholdsvis sjælden og optræder spredt, navnligt omkring Lillebælt.
Hvornår ses den?
:Planten blomstrer om sommeren, oftest i juli-august og undertiden ind i september.
Tidsmæssig fordeling
af Strand-Salat baseret på Naturbasens observationer:
:Strand-Salat er en flerårig staude, der breder sig ved underjordiske udløbere og danner sammenhængende bevoksninger. Desuden formerer den sig med frø, der spredes med vinden ved hjælp af fnokket. Kurvene bestøves af insekter, især bier og svirrefluer. Arten tåler salt og forstyrret, næringspåvirket bund, hvilket er med til at forklare, at den trives både på kyster og på ruderater.
Levested
:Arten vokser på lysåbne, sandede og grusede kyster: strande og strandoverdrev, samt på forstyrret bund som havnearealer og lossepladser.
Trusler
:Strand-Salat er ikke rødlistevurderet, fordi den er indslæbt og ikke en oprindelig del af den danske flora. Den betragtes derfor ikke som en truet art, og der knytter sig ikke særlige bevaringshensyn til dens bestande.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
