:Kraftig, toårig (undtagelsesvis flerårig) urt på op til ca. 1,5–2 m. Stænglen er kantet og furet, glat eller med spredte, korte hår, og pæleroden er ofte kødet - en arv fra den dyrkede oprindelse. Bladene er enkelt (sjældnere dobbelt) fjersnitdelte. Blomsterne er guldgule og sidder i dobbeltskærme, der oftest er uden svøb og småsvøb; kronbladene er ca. 1 mm lange. Frugten er flad og vinget, oval, gullig-brun og 5–8 mm lang. Hele planten udsender en karakteristisk syrligt-krydret lugt ved knusning.
Advarsel: Plantesaften indeholder furokumariner (i lavere koncentration end Kæmpe-Bjørneklo) og er fototoksisk - på huden efterfulgt af sollys kan den give eksemlignende rødme og blærer. Vær særligt opmærksom, hvor børn færdes barbenede i bevoksningerne.
:Have-Pastinak er den dyrkede nominatunderart, som er forvildet og i dag langt den almindeligste pastinak i Danmark; hovedparten af de fund, der blot er registreret som ”Pastinak” (Pastinaca sativa) på artsniveau, hører reelt hjemme her. De to øvrige underarter - Vild Pastinak (ssp. sylvestris) og Småskærmet Pastinak (ssp. urens) - er sjældne herhjemme.
Forveksling
:Skal især skelnes fra de to øvrige underarter. Vild Pastinak (ssp. sylvestris) har lange, bløde, bugtede hår og gråhårede blade, er slankere og mangler den kødede rod; den er meget sjælden og herhjemme kun sikkert påvist ved Ebeltoft Færgehavn.
Bemærk, at de fleste indberetninger af ”Vild Pastinak” i praksis er fejlbestemt Have-Pastinak, fordi medierne kalder den almindelige vejkantsplante ”vild pastinak”. Bestemmelse til underart bør derfor dokumenteres med foto.
Småskærmet Pastinak (ssp. urens) har rund (tereting) stængel og mindre skærme.
Blandt andre gulblomstrede skærmplanter kan nævnes Lundgylden (stængelomfattende, ørede blade, uden pastinaklugt) samt Dild og Fennikel (fint findelte blade og anden lugt).
Udbredelse
:Meget almindelig i Østdanmark og en karakteristisk plante langs veje på Øerne. Aftager mod vest, hvor den især følger veje, jernbaner og fyldjord, og er fortsat under udbredelse.
Hvornår ses den?
:Blomstrer ultimo juni-ultimo august.
Tidsmæssig fordeling
af Have-Pastinak baseret på Naturbasens observationer:
:Toårig (undtagelsesvis flerårig): første år danner planten en bladroset med kraftig pælerod, andet år blomstrer og frøsætter den, hvorefter den dør. Blomsterne bestøves af insekter, og de flade, vingede frø spredes med vinden, oftest kun over kort afstand.
Levested
:Tørre til friske, solåbne og næringsrige steder: vejkanter, udyrkede skråninger, ruderater, jernbaneterræn og agerjord.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
