Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen

Kendetegn

: Alk er en alkefugl med et sort hoved, ryg og vingeoverside, og hvid bug og vingeunderside. Den har et kort afrundet næb med hvide tværstriber og en markant hvid ring. I flugten dækker halen for fødderne og armhulen er hvid. I vinterdragten er flankerne brunstribede og siden af hovedet er hvidt med en relativ tynd "bakkenbart".
Alk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Dam

Variation

: I første vinterdragt er næbbet lille og uden den hvide ring.

Forveksling

: Alk kan forveksles med Lomvie. Lomvie er mere brunlig og har et spidst langt næb. I flugten har lomvie en mørk armhule og fødder der rækker længere bagud end halen. Endvidere virker vingerne til at sidde placeret længere mod hovedet hos lomvie, hvor de hos alken sidder midt på kroppen.

Udbredelse

: Alken er udbredt i det meste af Nordatlanten. Størstedelen af fuglene yngler ved Island og Storbritannien.

Ifølge IUCN rødlisten er Alk klassificeret som NT, næsten truet.

Alk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Alk kan ses hele året. Trækfuglene ses mest talrigt om efteråret i oktober-november, og ynglefuglene ses primært fra februar-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Alk baseret på Naturbasens observationer:
Alk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Alk - månedlig fordeling

Biologi

: Alk som andre alkefugle en fantastisk dykker som fanger fisk på 30-40 meter vand - nogle gange dybere. Fuglenes livsstrategi er at blive gamle, men til gengæld kun lægge ét æg om året. Dette gør fugle følsomme overfor eksempelvis olieforurening, da det tager meget lang tid for bestanden at genoprette bestandsniveauet.

Yngler først som 3-5 årig, og kan blive over 40 år gammel.

Levested

: Alk yngler i Danmark kun på Græsholm ved Christiansø og på Hammeren på det nordlige Bornholm.

Danmark er et meget vigtige overvintringsområde for bestanden af alke og de ses derfor i alle de danske farvande udenfor yngletiden, især i Kattegat.

Trusler

: Prædation fra mink og menneskelige forstyrrelser på ynglepladserne. Olieforurening og andre miljøfarlige stoffer fra skibstrafikken.

Bevaringstiltag

: Alken kan hjælpes på ynglepladserne ved at bekæmpe mink der truer æg og unger.

De senest indberettede arter i Naturbasen: