:Fjordterne har en længde på 34-37 cm (heraf haleforlængelse 5-8 hos ad.) og et vingefang på 70-80 cm. Den ligner havterne til forveksling. Fjordternen er dog lidt mere bredvinget, mere korthalet og flyver med lidt raskere, mere gennemførte vingeslag. Den yderste del af hånden er mørkere på oversiden og ikke så gennemskinnelig på undersiden, og den mørke bagkant på hånden er ikke så skarpt tegnet. Næbbet er rødorange med sort spids, hvor havternen har blodrødt næb uden sort spids (i fuld yngledragt). Når de 2 arter står til direkte sammenligning kan man se, at fjordternen er kraftigere og har længere ben, og halen når kun til vingespidserne.
Ungfugle kendes fra havterner i samme dragt, ved at næbbet ofte er 2-farvet, at armens forkant er næsten sortagtig og endelig, at armsvingfjerene er grå med hvide spidser (havternens er helt hvide). Der dannes derved en grå bagkant på armen. Desuden flyder Fjordternes maske ikke i ét med øjet.
Tær på ses Fjordterne at have smal, hvid "øjenring".
:Først og fremmest havterne. (Men også visse af de andre små terner naturligvis kan under bestemte forhold forveksles med fjordterne. F.eks. de sjældne rosenterne, hvidkindet terne og hvidskægget terne.)
Stående er benene hos Fjordterne betydeligt længere (end Havternes) med synlige knæ og lår.
Udbredelse
:I Danmark er fjordternen gået noget tilbage, men præcist hvor meget ved man ikke, da arten i vid udstrækning er blevet forvekslet med havternen.
Der findes omkring 1000 par i Danmark, spredt i småkolonier over hele landet.
Hvornår ses den?
:Fuglene ankommer til Danmark fra midt i april til midt i maj. Fugle på vej længere nord- og østover ses maj måned ud. Efterårstræk af vore ynglefugle samt trækgæster forekommer midt i juli - først i oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Fjordterne baseret på Naturbasens observationer:
:Fjordterne lever hovedsagelig af mindre fisk som hundestejle, aborre og tobis.
Den yngler normalt første gang 3-4 år gammel og danner tit par med samme mage flere år i træk. De 2-3 æg lægges i Danmark fra medio maj og udruges på 21-22 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 22-28 dage, men formentlig først selvstændige 2-3 mdr. gamle.
Den yngler nogle uger senere end havternen.
Levested
:Fjordterne yngler kolonivis eller i enkeltpar, oftest ved lavvandede, beskyttede kyster, gerne på ubeboede småøer.
Uden for yngletiden kan den ses overalt langs vores kyster.
Trusler
:Menneskelige forstyrrelser og tilgroning af ynglepladerne.
Bevaringstiltag
:Fjordternen kan hjælpes ved at undgå forstyrrelser fra mennesker i yngleperioden og ved at sikre græsning/høslet af egnede ynglepladser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
