:Længde 31-34 cm, vingefang 79-84 cm. Lille, elegant og lidt terneagtig. Ligner meget Hættemåge, men er mindre. Har meget finere, altid sort (dværgmågeagtigt) næb og kendes på undersiden af vingen, hvor alle håndsvingfjer er hvide og transparente kun med en smal, mørk yderkant (som Havterne), hvor Hættemåge kun er hvid på forkanten og ellers sortagtig. Flyver hurtigere og mere elegant end Hættemåge, og snapper tit føde fra overfladen.
Adult i vinterdragt minder om Hættemåge, men har sort næb og større, sort øreplet, grå baghals til halssider og gråligt kødfarvede ben. Hættemåge har normalt tydeligere mørke skygger over øjet og issen samt hvidlige halesider er desuden større og slankere med rødt næb og røde ben.
I 1. vinterdragt er vingetegningen på oversiden renere end Hættemånes med sorte diagonalbånd, og de inderste store hånddækfjer er ensfarvet grå, mens de yderste har mørke kanter og spidser.
Mest tavs, men stemmen er et terneagtigt, hæst cheeer, helt forskelligt fra Hættemågens.
:Alaska, Canada, grænseområderne mellem USA og Canada. Vinterkvarterer ved både den amerikanske øst- og vestkyst samt ved en del indlandslokaliteter.
Hvornår ses den?
:Strejfgæst til Vesteuropa og Azorerne. Årlig i Storbritannien, især om foråret.
Truffet 3 gange i Danmark frem til 2004:
Det første fund var en adult fugl i Skagen Havn 13-15/8 1988.
Det andet fund var en 2k/3k fra 7/11 - 3/12 1995 og 5/3 - 7/3 1996 i Hirtshals Havn.
Tredje fund var også på Hirtshals Havn, 1-2/10-2004 og samme fugl sås 9/10-2004 ved Kjul Å på stranden mellem Hirtshals og Kjul. Denne fugl dukkede derefter op i Skagen 22/11 og blev frem til 27/11 2004.
Fjerde fund var ligeledes på Hirtshals Havn, hvor en adult i overgangsdragt blev set 10/11-3/12 2011. Nok samme fugl var set i Sydvestnorge 26-27/10 2011.
Femte fund var en adult i sommerdragt ved Blåvands Huk 4-5/8 2012.
Sjette fund var en adult i fældning ved Thorsminde Havn 26/7-7/8 2018.
Syvende fund var en adult i vinterdragt igen ved Hirtshals Havn 1-3/12 2020.
Ottende fund var en 2k 14-17/6 2021 på Skagen Havn.
Tidsmæssig fordeling
af Bonapartemåge baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
