Se alle 

 Billede

  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: Længde 33 cm ( forlængede halefjer op til 25 cm), vingefang 111 cm.

Den mest sjældne kjoveart herhjemme. Hættemågestor. Tydeligt spinklere, mere smalvinget og slankere bagtil end Alm.Kjove med rundt hoved og kort næb. Flyver lettere end andre kjover, men jager søfugle som Alm.Kjove. Har for vane at steppe eller lande på havet; muser ofte på ynglepladsen.

Overvingen har kun smal, hvid linje, da kun 2(3) yderste håndsvingfjer har lyse skafter (7-8 hos andre arter).

Adults mellemste halefjer er meget lange og bølger under flugt. Adult har sort hætte. Lyst bryst går gradvist over i grå bug. Undervinge helt sort. Har lysere ryg og dækfjer end sorte svingfjer.

Juvenil er koldt grå til sodbrun med grågult nakkebånd og lys plet på forbrystet. Gump zebrastribet, selv hos meget mørke fugle. Meget lyse fugle har hvidligt hoved eller bug. De forlængede halefjer rager 2-3 cm ud og har let afrundet spids. Næbbet har sort spids på yderste halvdel og flad vinkel på undernæbbet (andre lignende kjover har kun næbspids sort og skarpere, kortere vinkel på undernæbbet).

Tillidsfuld i modsætning til Alm.Kjove.

Ungfugle ses undertiden raste eller søge føde (orme m.m.) på marker.

Stemmen er et musvågeagtigt, klagende, skingert "iooooov". Advarer med et kort og hurtigt "kjep-kjep" samt et stormmågeagtigt klagende "viiieeoov".

Lille Kjove
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: jens veilgaard vendelbo

Forveksling

: Alm.Kjove, juvenil og immatur. Skelnes primært fra disse på silhuet, flugt og haleform.

Udbredelse

: Både Sverige og Norge huser 1-5.000 ynglepar, Finland tegner sig for 100-2.000 par. Yngler i øvrigt cirkumpolart i det nordlige Rusland, nordlige Nordamerika og på Grønland.
Lille Kjove - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Forlader ynglepladserne i aug./sept. og søger mod kysterne for at trække til overvintring på havet i Sydatlanten. I Danmark er fugle på efterårstræk set i perioden primo aug./primo nov. Først passerer de voksne og senere ungfuglene. Er tilbage på ynglepladserne i maj/primo juni. Fugle på forårstræk ses kun sjældent i Danmark, hvor arten også er en meget sjælden sommergæst.

Trækket mod vinterkvartererne sker over åbent hav. Under kraftige vinde fra vest drives fuglene mod kysterne, hvor de her i landet oftest ses enkeltvis - enten trækkende forbi i terneagtig flugt, eller, under kraftig blæst, i en bueformet, stormfugleagtig flugt uden brug af vingerne.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Kjove baseret på Naturbasens observationer:
Lille Kjove - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Kjove - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler i Nordeuropa på højfjeld og tundra, tit langt fra havet, og yngler første gang som flere år gammel. Danner ofte par med tidligere års mage. Opretter territorium, der forsvares energisk mod indtrængende artsfæller. Reden er blot en fordybning i jorden. De 1-2 æg lægges fra ultimo maj og udruges af magerne i fællesskab på 23-25 dage. Ungerne er flyvefærdige 24-26 dage gamle.

Lever i yngletiden mest af smågnavere (lemming og markmus), men tager også fugleunger, insekter og bær. Snylter normalt mindre på andre arter end de øvrige kjover.

Får kun unger på vingerne i gode gnaverår.

Levested

: Arten yngler ikke i Danmark, men er en sjælden trækgæst under efterårstrækket med et årsgennemsnit på 54 fugle. Ses både ved den jyske nordvestkyst, præmært Skagen, samt i Østersøen, oftest ved Gedser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle, v/Gensbøl, Gyldendal 2006.

Europas fugle, v/Peterson og Olsen, Gad 1994.

Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen: