:Længde 58 cm, vingefang 136 cm. På størrelse med Sølvmåge. Den største af kjoverne. Grov med oval krop, stort hoved, uden forlængede halefjer. I flugten ses tydelige, hvide vingefelter ved håndsvingfjerenes basis, både på under- og overside. Hånden er knap så spids som andre kjovers. Det kraftige næb er sort.
Adult er mørkebrun med lysere striber på nakke, hals og ryg, har gråbrun underside og varierende mørk maske eller svag hætte.
Juvenil har varmt brun kropsunderside og mørkere undervinger og ryg. Hvide vingefelter ofte mindre end adultes. Kan have blåt næb med sort spids.
Jager søfugle op til sulestørrelse, og kan tvinge dem ned på vandet. Flyver hurtigt og retlinet med stærke, rovfugleagtige vingeslag og næsten uden glideflugt. Anvender oftere kredsflugt end andre kjover. De brede vinger og den korte krop med tyk hals, hængebug og kort hale gør flugtsilhuetten let at skelne fra andre kjover.
Kan desuden på lang afstand og i dårligt lys forveksles med juvenil Sølvmåge og Svartbag, men disse har ikke Storkjoves markante, hvide vingefelter på hånden.
Udbredelse
:Island huser Nordens største bestand på 5-6.000 par. Færøerne huser ca. 500 par. Arten er indvandret til Norge omkring 1980, og bestanden både vokser og breder sig langsomt langs den norske kyst.
Arten har globalt set en meget begrænset udbredelse, idet den ud over det ovenfor nævnte i Norden blot yngler i Skotland (samt på Shetlands- og Orkneyøerne).
Hvornår ses den?
:De gamle fugle bliver vinteren over i Nordatlanten. De unge trækker ofte længere sydpå til havområder ud for Vestafrika, hovedsagelig i sept./okt.
Storkjover vender typisk først tilbage til yngleområderne i deres 4. kalenderår.
I Danmark ses arten fortrinsvis fra ultimo juli/ultimo okt. - med flest i perioden medio aug./medio okt.
Tidsmæssig fordeling
af Storkjove baseret på Naturbasens observationer:
:Yngler første gang i en alder af 7-8 år og danner par for livet. Ruger både enkeltvis og indimellem i store, spredte kolonier (op til 1.500 par, Island).
Lægger medio maj normalt 2 æg, der udruges af magerne i fællesskab på 29 døgn. Ungerne er flyvefærdige 44 dage gamle, men er i endnu ca. 3 uger afhængige af forældrefuglene.
Lever hovedsagelig af fisk, som den tager fra andre fugle eller samler som døde. Jager og dræber også mindre havfugle (f.eks. lunder på fuglefjelde), både unger og gamle. Fanger indimellem også selv fisk og følger gerne efter fiskerbåde.
Stemmen er en hæs, grov, rytmisk remse "kaj-kja-kja-kjæ-kjæ-kjæ". Varslet er et kort, hæst, gåseagtigt "ag" og ved angreb et sølvmågeagtigt "aag-aag-aag".
Levested
:Yngler ikke i Danmark, men ses årligt med nogle få hundre fugle, især langs Vestkysten på efterårstræk med kraftig vestenvind. Optræder dog også regelmæssigt i Kattegat, dog i betydeligt mindre omfang.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
