Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per Poulsen
    Foto: Per Poulsen
  • Fotograf: Erik Røjgaard
    Foto: Erik Røjgaard
  • Fotograf: Lars Pedersen
    Foto: Lars Pedersen

Kendetegn

: Længde 58 cm, vingefang 136 cm. På størrelse med Sølvmåge. Den største af kjoverne. Grov med oval krop, stort hoved, uden forlængede halefjer. I flugten ses tydelige, hvide vingefelter ved håndsvingfjerenes basis, både på under- og overside. Hånden er knap så spids som andre kjovers. Det kraftige næb er sort.

Adult er mørkebrun med lysere striber på nakke, hals og ryg, har gråbrun underside og varierende mørk maske eller svag hætte.

Juvenil har varmt brun kropsunderside og mørkere undervinger og ryg. Hvide vingefelter ofte mindre end adultes. Kan have blåt næb med sort spids.

Jager søfugle op til sulestørrelse, og kan tvinge dem ned på vandet. Flyver hurtigt og retlinet med stærke, rovfugleagtige vingeslag og næsten uden glideflugt. Anvender oftere kredsflugt end andre kjover. De brede vinger og den korte krop med tyk hals, hængebug og kort hale gør flugtsilhuetten let at skelne fra andre kjover.

Storkjove
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Pedersen

Forveksling

: Kan være svær at skelne fra Mellemkjove.

Kan desuden på lang afstand og i dårligt lys forveksles med juvenil Sølvmåge og Svartbag, men disse har ikke Storkjoves markante, hvide vingefelter på hånden.

Udbredelse

: Island huser Nordens største bestand på 5-6.000 par. Færøerne huser ca. 500 par. Arten er indvandret til Norge omkring 1980, og bestanden både vokser og breder sig langsomt langs den norske kyst.

Arten har globalt set en meget begrænset udbredelse, idet den ud over det ovenfor nævnte i Norden blot yngler i Skotland (samt på Shetlands- og Orkneyøerne).

Storkjove - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De gamle fugle bliver vinteren over i Nordatlanten. De unge trækker ofte længere sydpå til havområder ud for Vestafrika, hovedsagelig i sept./okt.

Storkjover vender typisk først tilbage til yngleområderne i deres 4. kalenderår.

I Danmark ses arten fortrinsvis fra ultimo juli/ultimo okt. - med flest i perioden medio aug./medio okt.

Tidsmæssig fordeling

af Storkjove baseret på Naturbasens observationer:
Storkjove - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Storkjove - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang i en alder af 7-8 år og danner par for livet. Ruger både enkeltvis og indimellem i store, spredte kolonier (op til 1.500 par, Island).

Lægger medio maj normalt 2 æg, der udruges af magerne i fællesskab på 29 døgn. Ungerne er flyvefærdige 44 dage gamle, men er i endnu ca. 3 uger afhængige af forældrefuglene.

Lever hovedsagelig af fisk, som den tager fra andre fugle eller samler som døde. Jager og dræber også mindre havfugle (f.eks. lunder på fuglefjelde), både unger og gamle. Fanger indimellem også selv fisk og følger gerne efter fiskerbåde.

Stemmen er en hæs, grov, rytmisk remse "kaj-kja-kja-kjæ-kjæ-kjæ". Varslet er et kort, hæst, gåseagtigt "ag" og ved angreb et sølvmågeagtigt "aag-aag-aag".

Levested

: Yngler ikke i Danmark, men ses årligt med nogle få hundre fugle, især langs Vestkysten på efterårstræk med kraftig vestenvind. Optræder dog også regelmæssigt i Kattegat, dog i betydeligt mindre omfang.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle, v/Gensbøl, Gyldendal 2006.

Fuglehåndbogen, v/Gejl, Gyldendal 2010.

Europas fugle, v/Peterson og Olsen, Gad 1994.

De senest indberettede arter i Naturbasen: