Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Claus Bøjer
    Foto: Claus Bøjer
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: Nick Nyland
    Foto: Nick Nyland

Kendetegn

: Hvidbrystet præstekrave har en længde på 16 cm og et vingefang på 44 cm. Det er en mindre præstekrave, der virker mere korthalset og langbenet end de andre arter. Ser ofte storhovedet og korthalet ud. Virker på afstand meget bleg - sandfarvet overside yder fin kamuflage på sandstrand. Kendes på sorte ben (kan være gulbrune) og på sort plet på siden af brystet i stedet for de andre arters brystbånd (ungfugle af de andre arter har dog tit brudt brystbånd).

Han har rødbrun isse med sort kant over panden, hvid øjenbrynsstribe og kun smal sort stribe gennem øjet.

Hun mangler issens sorte forkant og den rødbrune farve, har brun stribe gennem øjet og brunsort plet på brystsiden.

Begge køn har sort næb.

I vinterdragt bliver hannens sorte tegninger mørkebrune, det rødbrune bliver gråbrunt og hunnen bliver mere brunlig.

Ungfugl ligner hun i vinterdragt og har kun svage pletter på brystsider og utydelig hvid øjenbrynsstribe.

Flyver hurtigt og adræt - i flugt ses et hvidt vingebånd og brede hvide halesider.

Stemme: Kaldene er et tørt "prrrit" og et blødt, gentaget "pit". Ved uro udstødes trillen vekslende med et nervøst, sortklireagtigt "toeet". Territorieflugten ledsages af et gentaget, skarpt og raslende "tjekke-tjekke-tjekke".

Hvidbrystet Præstekrave
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bjarne Jørgensen

Forveksling

: Hvidbrystet præstekrave kan forveksles med Lille Præstekrave og Stor Præstekrave.

Udbredelse

: Arten er i dag en sjælden og sårbar ynglefugl i Danmark - den er opført på Den danske Rødliste (2004) som moderat truet. Antallet af ynglepar daler for hvert år senest, i 2008, forsvandt arten som ynglefugl i Tøndermarsken. I 2008 blev der som helhed optalt 68 ynglepar i Danmark, heraf de 60 par på Rømø, som således er langt det vigtigste yngleområde for arten.

Tilbagegangen skyldes hovedsagelig den øgede menneskelige forstyrrelse på standene. I 1950erne var der ynglelokaliteter spredt over det meste af landet, blandt andet i Køge bugt og ved Harboøre Tange, men bestanden gik kraftigt tilbage i 1960erne og 1970erne, og yngleområdet blev indskrænket til Vadehavet. I 1990 blev der opsat indhegninger på Rømø og Fanø for at sikre artens ynglepladser, og dette har formentlig reddet arten som dansk ynglefugl

Foruden i Danmark, yngler arten i Sverige, men ikke hvert år. Visse år op til 2 par. I Europa yngler arten ved mange kyster syd for Danmark undtagen De britiske Øer, nogle få steder i indlandet (bl.a. i Ungarn) samt i Nordafrika, store dele af Asien samt i såvel Nord- som Sydamerika.

Hvidbrystet Præstekrave - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Danmark ligger på nordgrænsen af artens yngleområde, som i Europa især er de kontinentale kystegne. De nordvesteuropæiske ynglefugle er hovedsagelig trækfugle med vinterkvarter langs kysterne af det vestlige Middelhav og Vestafrika.

Den ankommer til Danmark i perioden ultimo marts/april. Fuglene samles i løbet af juli og august på gunstige rastepladser for at fælde før efterårstrækket i september.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidbrystet Præstekrave baseret på Naturbasens observationer:
Hvidbrystet Præstekrave - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidbrystet Præstekrave - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler første gang 1-2 år gammel og lever i sæsonægteskab. Bortset fra at fuglen normalt kun lægger 3 æg, minder dens yngleforhold meget om de to andre arter af præstekrave. Antal kuld: 1-2, rugetid: 24-27 dage, ungetid: 26-31 dage.

Lever fortrinsvis af små insekter, krebsdyr, orme og snegle.

Den længstlevende danskmærkede fugl var mindst 6 år og 4 mdr., da den blev skudt i Frankrig i slutningen af september. En fugl mærket ved Falsterbo blev endnu ældre - fuglen blev aflæst flere gange på Rømø, sidst 13 år efter mærkningen.

Levested

: Hvidbrystet præstekrave yngler ved flade sandstrande med sandrevler og mudderflader. Den kan lejlighedsvis yngle på sandede strandenge med lav vegetation, undertiden ved stenede områder og arealer under opfyldning. Resten af året ses den ved åbne strande, laguner og saltsumpe.

Trusler

: Arten kræver ro i yngletiden og menneskelige forstyrrelser i yngleperioden er derfor den største trussel.

Bevaringstiltag

: Det har gavnet arten at lave midlertidige redeindhegninger og adgangsforbud i yngleområderne. Arten er ikke specielt stedtro og det kan ikke nødvendigvis gavne at oprette faste ynglereservater, med mindre at de er af en betragtelig størrelse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R forlag 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Dansk Trækfugleatlas. Forlaget Rhodos & Zoologisk Museum, Kbh. 2007.

De senest indberettede arter i Naturbasen: