Se alle 

 Billede

  • Fotograf: hugo knudsen
    Foto: hugo knudsen

Kendetegn

: Længde 18½-20 cm, vingefang 32-35 cm. En lille kortbenet klire, der af udseende minder lige så meget om en ryle (og kendes fra ryler på længere bagkrop, adfærd og flugt). Størrelsen er som Almindelig Ryle, og den har gråbrun overside og bryst, men i øvrigt renhvid underside.

Har korte, grågrønne ben og LANG HALE, der går tydeligt ud under vingerne. Næbbet er lige med lysere basis.

I flugten ser man hvide vingebånd, ”positionslys” ved knoen og hvide halesider på oversiden, så tydeligt som på en Stor Præstekrave. Når den flyver, sker det tit med hurtige serier af næsten MEKANISKE vingeslag afbrudt af kort glideflugt på nedadbøjede vinger, ivrigt kaldende. Undervingen er mørkegrå med lyst midterparti.

I sommerdragt har ryggens fjer fine, sorte striber og pilformede tegninger. I vinterdragt er oversiden mere ensartet.

Ungfuglen kan kun kendes fra den voksne på helt nært hold – den ligner den adulte, men har gulbrune fjerkanter og sorte tværbånd på ryg- og overvingedækfjer.

*

I Danmark har Mudderkliren kun ynglet enkelte gange forskellige steder i landet og kan stadig findes med års mellemrum. Dens status som ynglefugl anslås pt. til 0-1 par.

*

Optræder enkeltvis eller i småflokke. Man ser den i reglen ikke, før den letter og kalder med sin høje stemme. Efter at den er skræmt op, sætter den sig gerne på en sten 50-100 m borte og foretager lige efter landingen nogle kniksende bevægelser med bagkroppen.

Under fouragering går den ofte rundt i langsom, snigende gangart, frit fremme på bredden eller på en større sten, tit også inde i vegetationen. Ved den mindste form for angst eller uro vipper den med bagkroppen eller bevæger hovedet op og ned.

*

Stemme: Kalder med en hurtig remse af høje, pibende og let faldende ”hii-dii-dii-dii” – som ofte høres under trækket i maj og august. Advarer med udtrukne, pibende ”hiiip”. Sangen er en lang række af høje, klirrende kald, der ligner flugtkaldet. Udføres fra sangflugt lavt over vandet.

JIZZ: En rylestor vadefugl der står og vipper med halen, typisk ved en å eller søbred – kan meget vel være en Mudderklire.

Mudderklire
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: kai nissen

Forveksling

: Plettet Mudderkllire (Actitis macularia) - er en meget sjælden gæst fra Nordamerika. Ligner meget Mudderklire i udseende og adfærd. To fund i Danmark, nemlig den 10. august 2006, hvor en adult fugl i sommerdragt gæstede Ølsemagle Revle, Sjælland – og den 18. maj 2007, hvor en fugl i sommerdragt blev set ved Egå Engsø. Denne art har plettet underside i yngledragt, kortere hale, kortere vingebånd og en anden stemme: noget skarpere og ofte tostavelses.

Udbredelse

: I Norge, Sverige og Finland er den en af de mest almindelige vadefugle. Den samlede bestand i de tre lande er på mellem 400.000 og 650.000 par. *

På Færøerne og Island er den en uregelmæssig og meget fåtallig trækgæst.

*

Iøvrigt ynglefugl over store dele af Europa og Asien, hvor den findes nær ferskvand. Overvintringen finder sted i Afrika syd for Sahara. Østligere bestande overvintrer i Syd- og Sydøstasien samt i Australien.

Mudderklire - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig trækgæst overalt i Danmark forår og efterår. Forårstrækket foregår meget koncentreret i maj, mens efterårstrækket er fordelt over månederne juli til september. Trækket af voksne ynglefugle passerer landet først i juli til sidst i august. Hunnerne kommer først, idet de forlader kuldet omkring en uge efter klækningen. Ungfugletrækket er kun lidt forskudt i forhold til de voksne. Flest ses fra sidst i juli til først i september.

Trækker enkeltvis eller i småflokke, især om natten, hvor de pibende kald afslører dem.

Tidsmæssig fordeling

af Mudderklire baseret på Naturbasens observationer:
Mudderklire - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mudderklire - månedlig fordeling

Biologi

: Rede i fordybning i bevoksning. Yngler sandsynligvis første gang i en alder af 2 år. Parforholdet synes normalt blot at være af én sæson. Reden anbringes gerne nær vandet godt skjult af vegetation. Lægger normalt 4 æg, i perioden sidst i maj – midt i juni.

Lever af hvirvelløse dyr, især voksne insekter, som den fanger mellem sten på jorden, i lav vegetation eller i tang på strandbredden. Den kan også tage lavtflyvende insekter, mens den bevæger sig horisontalt. I vinterkvarteret kan den fouragere på ryggen af flodheste og krokodiller.

Levested

: I modsætning til mange slægtninge foretrækker den sø- eller flodbredder med klipper eller sten fremfor mudret eller blød bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

Europas fugle v/Peterson m.fl., Gads Forlag 1994.

De senest indberettede arter i Naturbasen: