Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Marie-Louise  Haagensen
    Foto: Marie-Louise Haagensen
  • Fotograf: Karen  Clausen
    Foto: Karen Clausen
  • Fotograf: Erik Nielsen
    Foto: Erik Nielsen

Kendetegn

: Hjejlen har en længde på 25-28 cm og et vingefang på 53-59 cm. Det er en kompakt og kortbenet hjejle, der ses i store, tætte flokke på marker. Optræder tit sammen med viber og hættemåger men overses let, da den i høj grad falder sammen med omgivelserne. Lidt mindre end Strandhjejle. Rundt hoved, kort hals, stort, sort øje og kort næb giver tillidsvækkende udtryk. Har i sommerdragt en broget overside i sort, hvidt og gulbrunt. Desuden er ansigt, hals og underside sort, omkranset af et hvidt bånd, som starter ved øjenbryn og fortsætter langs siden af både hals og krop. På stående fugle flugter vingerne med halen (vingen kan dog rage et par cm ud). Benene er ofte lyse. Han sortere end hun.

I vinterdragt bliver undersiden lysere end oversiden og fuglen virker grågul på afstand; bug og undergump er hvide, brystet mørkere gråt og rygsidens gule pletter mindre end i sommerdragt; ansigtstegningen bliver mere diffus med en mørk plet bagest på kinden.

Ungfuglen ligner adult i vinterdragt, men kendes bl.a. på de bredere, gule fjerrande på oversiden, som gør denne mere broget.

I flugten ses de hvide armhuler samt normalt et noget utydeligt hvidt vingebånd, som er mest markant på basis af håndsvingfjer; overgump og tværstribet hale adskiller sig ikke fra ryggen. Vinger lange og spidse og flugten hurtig med rolige vingeslag.

Stemme: Et karakteristisk, blødt, sørgmodigt fløjt, som falder lidt i tonehøjde og styrke til slut.

Hjejle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Niels Hansen

Variation

: Sydlige bestande apricaria får mindre udfarvet sommerdragt end nordlige altifrons, der generelt har sortere underside. Variationen glidende gennem udbredelsesområdet; raceopdeling derfor umulig.

Forveksling

: Hjejlen kan forveksles med Strandhjejle og Pomeransfugl, og med de meget sjældne Amerikansk Tundrahjejle og Sibirisk Tundrahjejle.

Udbredelse

: I de andre nordiske lande er Hjejlen en meget almindelig ynglefugl hvor den yngler på fjeldheder i pile- og lavzonen.

Udover den nordiske udbredelse (samt Færøerne, som huser 600 par), yngler arten på Grønland (meget sjældent), De britiske Øer, i Tyskland (sjældent), Estland, Letland og Hviderusland samt østover i Rusland på tundraen til egnene syd for Taimyr-halvøen.

Hjejle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er en meget almindelig trækgæst (og altså en meget sjælden ynglefugl), især i Jylland. Ses ofte i store, tætte flokke, der på afstand ligner stære- eller ryleflokke.

Allerede sidst i juni ses arten på træk her i landet. Der er set op til 200.000 rastende fugle her, alene 58.000 er talt i Tøndermarsken (og fuglene kan ses på de samme marker og enge år efter år). I milde vintre kan de blive i Danmark, men langt de fleste trækker videre til vinterkvarter i Sydeuropa samt Middelhavsområdet inden udgangen af november.

Fugle på forårstræk ses i Danmark i perioden sidst i februar/sidst i maj.

Tidsmæssig fordeling

af Hjejle baseret på Naturbasens observationer:
Hjejle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hjejle - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler første gang 1 år gammel og lever tit i livslangt ægteskab. De 4 æg lægges i fjeldene fra sidst i maj og udruges af magerne i fællesskab på 28-31 dage. Begge forældre deltager i pasning af ungerne, som er flyvefærdige 25-33 dage gamle.

Føde: Lever af smådyr, oftest biller og regnorme, som samles på jorden eller trækkes frem fra en dybde på 1-2 cm.

Den længstlevende af de danskmærkede danske hjejler blev mere end 10 år og 7 måneder. Fuglen blev ringmærket som voksen på Amager og skudt i Rusland. Europarekorden er en Hjejle fundet død på Island 13 år og 9 måneder (EURING april 2017), næstældst er en hollandsk-mærket fugl, som blev over 12 år og 1 måned gammel (Staav 1998).

Levested

: Hjejlen ses især som trækfugl i store flokke på marker og enge.

Som ynglefugl holder hjejle til på den tørre hede hvor der ingen træer eller større vedplanter er. Arten var tidligere en karakterfugl på de vidtstrakte heder i Jylland og flere steder på øerne. Med opdyrkning af heden forsvandt artens muligheder stort set for at klare sig som ynglefugl i Danmark. Indtil for få år siden ynglede der stadig 6-10 par stadig på 3-4 lokaliteter i den nordvestlige del af Jylland, men fra 2018 har hjejle været betragtet uddød som ynglefugl i Danmark.

Trusler

: Trusler for hjejle som ynglefugl er manglende hedepleje, tilgroning, opdyrkning og fragmentering af ynglepladserne. Desuden kan menneskelige forstyrrelser på ynglelokaliteterne have betydning for artens ynglesuccess.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe hjejlen ved at sikre en optimal pleje af de hedearealer hvor den yngler eller potentielt kan yngle. Det vil sige fjernelse af træer, græsning og afbrænding. Desuden vil det sandsynligvis gavne arten at genoprette arealer med tør hede. Endelig er det vigtigt at sikre at fuglene er uforstyrrede i en radius af mindst 300 meter i yngleperioden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Trækfugleatlas, Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, 2006.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1999.

De senest indberettede arter i Naturbasen: