Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Frank Desting
    Foto: Frank Desting

Kendetegn

: Dværgmåge har et vingefang på 70-77 cm og en længde på 28 cm. Det er Danmarks mindste måge. Adult fugl: I sommerdragt minder den om Hættemåge, men hætten går helt ned til nakken og Dværgmåge er desuden klart mindre end Hættemåge (2/3 af Hættemågens størrelse) og har en meget lettere flugt end denne. Da arten oftest ses på træk, er et af de bedste kendetegn vingernes ensfarvede gråsorte underside. Desuden er de afrundede. Næbbet sort, benene blodrøde. Stemmen er et karakteristisk terneagtigt kiee-kjek-kjek.

Ungfugle har brunsort kalot og ryg, mørkt W på overvingen, antydet mørkt bånd over armsvingfjerene, sort halebånd, hvid undervinge bortset fra lille, sort plet, hvor bagvingen møder kroppen. Sort næb, lyserøde ben.

Dværgmåge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Forveksling

: Ungfuglene kan især forveksles med Hættemåge, men også med Ride og Sabinemåge.

Udbredelse

: Der er 2-3 ynglepar i Danmark. Dværgmågen er en østlig art. I Europa yngler dværgmågen for langt størstedelens vedkommende i Rusland, Hviderusland og Finland, men findes desuden spredt i de baltiske lande og endelig findes en enkelt isoleret bestand i Holland.
Dværgmåge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Dværgmåge ses især på træk i april-maj og august-november. I Danmark er Dværgmåge en ret almindelig trækgæst, idet bestandene fra landene omkring Østersøen trækker gennem de sydlige danske farvande for at overvintre langs Vesteuropas og Nordafrikas kyster.

Tidsmæssig fordeling

af Dværgmåge baseret på Naturbasens observationer:
Dværgmåge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dværgmåge - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler første gang 2-3 år gammel. Yngre, ikke ynglende fugle opholder sig tit i kolonien. Lægger fra medio maj 2-3 æg, som magerne udruger i fællesskab på 23-25 dage. Ungerne er flyvefærdige 21-24 dage gamle. 1 kuld.

Dværgmågen lever mest af vandinsekter og ses derfor ofte "spadserende" på overfladen under fouragering - især myg og dansemyg synes at være en vigtig fødekilde. Lever i øvrigt af småfisk, orme og krebsdyr. Om vinteren, hvor den lever en maritim tilværelse, består føden først og fremmest af småfisk og plankton.

Levested

: Dværgmåge yngler i lavvandede søer og brakvandslaguner, hvor der er rørsump, samt på sumpede strandenge med tuer. Arten yngler gerne i forbindelse med kolonier af hættemåge og sortterne.

Uden for yngletiden ses fuglen her i landet mest ved kysterne, hyppigst på direkte træk i sin lette, elegante, terneagtige flugt. Men man kan også opleve den raste ved en fladvandet kyststrækning eller ved en mindre sø og se den som en Sortterne dykke mod vandoverfladen og plukke insekter fra vandspejlet.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe dværgmågen ved at sørge for, at der ikke sker menneskelige forstyrrelser på potentielle ynglepladser.

De senest indberettede arter i Naturbasen: