Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen

 Figur

Kendetegn

: Længde 29-32 cm, heraf næb 5-6 cm. Vingefang 61-67 cm. Er lidt større end Rødben med længere og tyndere næb, hvis yderspids er let nedadbuet. Benene – især knæene – er længere.

I sommerdragt er den meget karakteristisk – sodsort med fine, hvide prikker på ryg og vinger, med mørkt røde ben og rødt på basis af undernæbbet. I flugt viser den hvid overgump som strækker sig i en spids op på ryggen og hvid hale med mørke tværbånd.

I vinterdragt bliver den lyst grålig med hvid underside, beholder rygtegningen og det røde på ben og næb.

Ungfuglen er som adult i vinterdragt med diffus, mørk vatring på undersiden, gråbrun, fint hvidprikket overside og med orangerøde ben.

I flugt kendes den fra Rødben på ensfarvede vingeoversider (hånd lidt mørkere end arm) og på kraftigere krop. Trækker ofte benene op under kroppen i flugt; ellers rager de tydeligt ud bag halen. Flyver mere retlinet og målbevidst end andre klirer og optræder enligt eller i småflokke.

Flugtkaldet er et velklingende, toleddet ”tju-it”, med sidste led i lidt højere toneleje.

Sortklire
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anni Nielsen

Forveksling

: Rødben

Udbredelse

: Yngler ikke i Danmark, men ses på almindeligt træk forår og efterår. Yngler både i Norge (2-6.000 par), Sverige (5-10.000 par) og Finland (15-20.000 par) – med en tydelig nordlig udbredelse i alle 3 lande. Yngler derudover i et bælte gennem det nordlige Rusland og Sibirien frem til Stillehavet.
Sortklire - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Forårstrækket foregår meget koncentreret fra sidst i april til midt i maj, samtidig med at fuglene fælder til sommerfragt. I april kan man endnu se individer i vinterdragt.

Efterårstrækket indledes af de gamle hunner allerede i starten eller midten af juni efter kun 4-5 uger på ynglepladsen. Fra midt i juli ankommer de gamle hanner, og fra august også ungfuglene. De sidste Sortklirer er ude af landet midt i november. Overvintrer primært i Afrika syd for Sahara. Et mindre antal forbliver i Vesteuropa og Middelhavsområdet vinteren igennem.

Større flokke forekommer sjældent. Men i de seneste år har der været op til omkring 1.000 rastende fugle i Margrethe Kog i begyndelsen af maj og i august-september. En del af fuglene fælder her under opholdet. Bortset fra de store forekomster i Vadehavsområdet og på Tipperne optræder Sortkliren spredt på gode vadelokaliteter i hele landet. Vadeflader med blød bund og lavt vand foretrækkes tydeligvis – men den kan ses på vanddybder, hvor den kun lige kan bunde. Her tager den alle slags smådyr inkl. småfisk såsom hundestejler.

Tidsmæssig fordeling

af Sortklire baseret på Naturbasens observationer:
Sortklire - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortklire - månedlig fordeling

Biologi

: De 3-4 æg lægges sidst i maj/først i juni. Hunnen forlader gerne ynglepladsen, inden æggene klækkes. Rugetid, hvornår ungerne er flyvefærdige og alder ved første ynglen er ukendt.

Den længstlevende Sortklire i det danske materiale fra Dansk Trækfugleatlas (se nedenfor) blev skudt 6 år og 1 måned efter, at den blev ringmærket som ungfugl i første leveår.

Føde: Æder hovedsageligt forskellige insekter, i mindre grad også små krebsdyr, snegle, haletudser og frøer.

Levested

: Ynglepladserne ligger i åben nåleskov, især i skovbrandsfelter og gerne nær en mose. Lejlighedsvis træffes den i birkezonen, i sjældne tilfælde også i pileregionen. Den typiske yngleplads er et større, tuet mosedrag med enkelte, spredte små fyrretræer og et mindre vandhul fyldt med græstuer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

Fugle i felten v/Mullarney, L&R 2000.

Dansk Trækfugleatlas, Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: