Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken

Kendetegn

: Strandhjejle har en længde på 26-29 cm og et vingefang på 56-63 cm. Den er større og mere robust end Hjejle og har længere ben og tykkere næb. Den kendes i alle dragter på sorte armhuler.

I sommerdragt let genkendelig på sort og hvid dragt; mønsteret er omtrent som Hjejles, men rygsiden er plettet i sort og hvidt. I flugten smelter sort armhule sammen med sort bug. Hos hunnen har det sorte på undersiden hvide indslag. Øjenbrynstriben er bred og helt hvid.

I vinterdragt (aug./sept.-april) bliver den sorte underside hvidlig, oversidetegningen mindre kontrastrig og på afstand ser fuglen ensfarvet grålig ud.

Ungfugl har gulbrune fjerkanter på rygsiden, er mørkere i ansigtet end adulte i vinterdragt og har mørkere stribet bryst og flanker.

I flugt ses et tydeligt hvidt vingebånd på den yderste del af vingen, hvid overgump, hvid hale med mørke tværbånd og de sorte armhuler ses tydeligt. Tåspidserne kan stikke ud bag den slanke hale.

Optræder på trækket som regel enligt eller i småflokke, men på gode vadefuglelokaliteter kan der forekomme mere end 100 fugle. I Vadehavet er hundredtallige koncentrationer fundet på mange højvandsrastepladser, men både forår og efterår er langt de største flokke fundet omkring Mandø og på Keldsand inden for Sydfanø. Den danske del af Vadehavet er af international betydning for den sibiriske bestand.

Fra både rastende og flyvende fugle høres jævnligt et kraftigt, blødt, meget melodisk, i reglen tre-leddet pli-ju-i, med den midterste stavelse i et noget dybere toneleje. Fuglen er sky og letter på forholdsvis stor afstand.

Strandhjejle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tommy Dalnæs

Forveksling

: Strandhjejlen kan forveksles med Hjejle og Pomeransfugl, men også med de meget sjældne Sibirisk Tundrahjejle og Amerikansk Tundrahjejle.

Udbredelse

: Arten yngler cirkumpolart på tundraen i et smalt bælte Nordrusland og Nordsibirien, fra det nordøstligste Europa - tværs over Rusland og gennem Alaska - til det nordøstlige Canada. I Europa yngler arten kun i den europæiske del af Rusland, overvejende på højereliggende og tørrere steder end Hjejle.
Strandhjejle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Strandhjejle er en almindelig trækgæst, især om efteråret. I størrelsesorden 250.000 strandhjejler overvintrer i Vesteuropa, Middelhavsområdet og i Vestafrika.

Forårstrækket ses i tiden medio marts/medio juni; efterårstrækket primo juli til november med de gamle fugle først. Ungfuglene følger ca. 1 måned efter. I milde vintre kan enkelte fugle overvintre i den danske del af Vadehavet.

Tidsmæssig fordeling

af Strandhjejle baseret på Naturbasens observationer:
Strandhjejle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Strandhjejle - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever under trækket hovedsagelig af børsteorme, snegle og krebsdyr.

Arten lægger æg fra midt i juni. Den lægger et kuld med normalt 4 æg som hos andre vadefugle. Begge køb ruger i ca. 23 dage. Ungerne plejes af begge forældre i ca. 30 dage.

Den længstlevende danskmærkede Strandhjejle blev 6 år og 2 måneder den ældste i Europa blev 21 år og 1 måned (Staav 1998).

Levested

: Strandhjejle ses i Danmark på trækket ved kyster, fortrinsvis ved lavt vand og på brede sandstrande, eller hvor der er mudderflader.

Bevaringstiltag

: Strandhjejlen kan hjælpes ved at begrænse adgang og menneskelig aktivitet på de vigtige højvandsrastepladser og på de steder hvor fuglene ofte søger deres føde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Træffugleatlas v/Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, 2006.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: