:Toplettet falkelibel er en stor guldsmed med en kropslængde på omkring 55-65 mm. Den er brun, sort og gul på kroppen, meget som fireplettet libel. Hos modne individer er bagkroppen mørk med gule sidepletter på trejde til ottende bagkropsled (nogle gange til tiende hos hunner). Ansigtet er gult med sorte tegninger og grå øjne med svagt blå-grønt skær. Bagvingen har en tydlig, ret stor sortbrun plet ved basis.
:Det gule skær i vingerne og sortfarvningen af bagkroppen kan variere efter alder og køn.
Forveksling
:Toplettet falkelibel kan umiddelbart forveksles med fireplettet libel. Toplettet falkelibel er dog væsentlig større end denne og mangler de fire pletter på vingerne (sortfarvede nodalpletter), der giver fireplettet libel sit navn.
En anden forvekslingsmulighed er spidsplettet libel. Toplettet er igen væsentlig større, og så mangler den de sorte vingespidser, som ofte findes hos spidsplettet libel.
Toplettet falkelibel udviser desuden en adfærd som hverken er typisk for fireplettet eller spidsplettet libel.
Udbredelse
:Arten er i Danmark kun fundet lokalt i Nordsjælland. I årene omkring år 1900 ynglede den i hvert fald i Bagsværd Sø og Lyngby Sø samt i Hulsø i Frederiksdal Skov. Dertil kommer nogle mere upræcise fund af hhv. larver og voksne fra Geels Skov, Frederiksdal og Hareskoven i samme egn. Toplettet falkelibel regnes for uddød i Danmark og sidste registrede fund af arten er et par larver fra Hulsø i 1938.
Hvornår ses den?
:Toplettet falkelibel er på vingerne fra fra slutningen af maj til slutningen af juli.
Tidsmæssig fordeling
af Toplettet Falkelibel baseret på Naturbasens observationer:
:De modne hanner afpatruljerer deres territorium ved at flyve vedholdende og ret lavt ude over vandet, ofte 10 m eller mere fra bredden. Flugten virker målrettet, idet arten tit flyver i lange lige stræk. Den sætter sig meget sjældent, hvilket er i modsætning til for eksempel fireplettet libel, der hyppigt vender tilbage til faste udsigtspunkter i f. eks. sumpvegetationen langs vandet. Hunner og unge dyr holder til i f.eks. solrige skovlysninger.
Hunnen bærer æggene som en klump under bagkropsspidsen, indtil den finder et egnet sted. Her afsættes æggene i en lang ægstreng på flydebladsplanter. Larverne er 3 år om udviklingen. Larven, der bliver påfaldende stor, udmærker sig ved sine meget kraftige rygtorne og (bagtil) sidetorne på bagkroppen.
Levested
:Toplettet falkelibel ses ofte i relativt næringsrige søer, med en veludviklet flydeblads- og/eller undervandsvegetation. Den lader ikke til at være speciel kræsen hvad angår vandkvalitet. Søerne er ofte i mere eller mindre grad omgivet af skov og buskads.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
