:Vingefang 32-34 mm. Kan kendes på de safrangule pletter på kroppen og forvingerne.
Larven er i de tidlige stadier blågrøn med en lysegul sidelinje. Når larven er ca. 3 cm bliver den lyse linie mere udflydende mod undersiden. I sidste stadier bliver larven typisk brunlig med et fint mørkere netmønster på ryggen.
:Kan variere en del i farvenuance fra ret lyse individer til mørke individer.
Forveksling
:Kan forveksles med Hecatera bicolorata, men har et mere tydeligt tandmønster på yderste mellemlinie, som ofte ikke forfindes hos bicolorata. Derudover er bicolorata typisk sort og hvid og uden de gule pletter.
Udbredelse
:Denne art er ret ny for Danmark. Den blev første gang fundet i 1997 på Bornholm. I 2000 blev der efter fund af flere voksne eksemplarer på taget af Zoologisk Museum, København, fundet en del larver på Tornet Salat (Lactuca serriola) i Indre København og herfra har den siden bredt sig i Nordøstsjælland og er også siden fundet i Kalundborg, Køge, Næstved, Nyborg, Odense og Århus. Den er også fundet på Bornholm og Falster.
Udover Danmark findes arten primært i Mellemeuropa, Sydeuropa, Nordafrika og over Mellemøsten til Turkestan. Den er indført til Nordamerika.
Hvornår ses den?
:Flyver i to generationer fra maj til august. Larverne ses primært fra juli til september.
Tidsmæssig fordeling
af Tornet Salat-Ugle baseret på Naturbasens observationer:
:Larverne synes at være temmelig varmekrævende og er kun blevet fundet på planter der står på varme beskyttede lokaliteter, f.eks. op af en mur eller på et bundlag, som afgiver en høj varme - f.eks. jernbaneområder. De findes sjældent, hvor der er megen skygge eller blæst. Arten kan også leve på andre arter af Salat (Lactuca), men primært på Tornet (serriola). I de tidlige stadier sidder larverne tæt på blomst og blomsterstilk og kan qua deres farve være svære at finde. Når værtsplanten er ved at visne er larverne typisk voksne og på det tidspunkt ca. 5 cm lange. De forpupper sig i jordoverfladen i et løst spind. De voksne klækker typisk når luftfugtigheden stiger.
Levested
:Den er knyttet til menneskeskabte habitater, hvor værtsplanten Tornet Salat (Lactuca serriola) trives - såsom haver, banelegemer, havnearealer, byggepladser mm.
Denis, M. & J.I. Schiffermüller. 1775. Ankündung eines systematischen Werkes von den Schmetterlingen der Wienergegend herausgegeben von einigen Lehrern am k. k. Theresianum. 1-323.
Nielsen, P.S. & F. Vilhelmsen. 2001. Noctuiden Hecatera dysodea D. & S. fastboende i Danmark. Lepidoptera, 8(1): 1-11.
Top-Jensen, M. & M. Fibiger. 2009. Danmarks Sommerfugle. En felthåndbog over samtlige dag- og natsommerfugle. Bugbook Publishing, 678 pp.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
