Mariehønesnyltehveps

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: Den flotte grønøjede braconidae-hveps Dinocampus coccinellae, Mariehønesnyltehveps, er et fascinerende dyr. Da den hører til Braconidae-familien er den fuldvoksne hveps i sagens natur kun for øvede at artsbestemme. Meget nemmere, og sikkert, er det at lede efter en utroligt stillesiddende Syvplettet mariehøne med en puppe på maven - den er nemlig blevet en zombiebodyguard for Mariehønesnyltehvepsens puppe!
Mariehønesnyltehveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Der er kun én art i slægten Dinocampus, så finder man den paralyserede mariehønerugemor, er der ikke noget at tage fejl af.

Og dog. Hvis man tager mariehønesnyltehvepsepuppen med hjem til klækning, skal man være opmærksom på at den eller de hvepse der kommer frem, kan være hyperparasitter fra hvepsefamilien Chalcidoidea. Disse kendes dog typisk på at være mindre og grøntglinsende.

Den voksne snyltehveps kan nemt forveksles med andre snyltehvepse med flotte øjne.

Udbredelse

: I store dele af verden ifølge taxapad www.taxapad.com/local.php...
Mariehønesnyltehveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Typisk forår og sommer - når mariehønsene er store i antal.

Tidsmæssig fordeling

af Mariehønesnyltehveps baseret på Naturbasens observationer:
Mariehønesnyltehveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mariehønesnyltehveps - månedlig fordeling

Biologi

: Det kunne lyde som en gyserfilm! Du bliver stukket med en stor brod, der overfører et æg til dit indre. Efter det meste af de ikke-vitale dele i dig er blevet spist, kommer en larve ud og forpupper sig på din mave. Imellemtiden har en virus gjort dig til en zombie, for at du beskytter puppen med dit liv. Du er kun heldig, hvis du overlever efter at puppen er klækket og et væsen - meget anderledes end dig - er stukket af...

Sådan er virkeligheden for tusindvis af mariehøns hvert eneste år. I nogle områder af verden anslår man, at så meget som 70% af alle Syvplettede mariehøns dér bliver ofre for Mariehønesnyltehvepsen, Dinocampus coccinellae, hvilket gør den til et skadedyr. I landbruget er Mariehøns nemlig vigtige for naturlig bekæmpelse af bladlus.

At det lige er Syvplettet mariehøne, der bliver trukket frem er ikke tilfældigt. Den ser ud til at være en yndet vært, selvom andre mariehønearter også kan blive værtsdyr. Toplettet og Tiplettet mariehøne derimod menes at være immune overfor hvepsens angreb.

Men hvordan bærer Mariehønesnyltehvepsen sig så ad? Heldigvis er dens adfærd blevet, og bliver stadig grundigt studeret. Her følger en mere uddybende beskrivelse:

Hannerne af Mariehønesnyltehveps er yderst sjældne, idet hunnerne kan lægge æg ved hjælp af partenogenese - en formeringsmetode, hvor hun kan lægge levedygtige æg uden parring. Når hunnen har fundet et egnet værtsdyr, kredser hun om det og ser det an. Et enkelt æg bliver injiceret et svagt sted, og efter en lille uges tid klækker det i værten. Det første larvestadie er udstyret med store munddele egnede til at fjerne andre snyltehvepseæg, eller larver, der måtte være i mariehønen. Når de eventuelle konkurrenter er væk, begynder larven at optage næringsstoffer fra mariehønen - æder den indefra - dog uden at spise de livsvigtige indre dele. Efter yderligere 18-27 dage og 4 forskellige larvestadier bryder den nu ud af mariehønen, der krampagtigt bliver stående, og larven spinder sin puppe på værtens mave. Her nyder puppen beskyttelse af mariehønens forsvarsmekanismer - stærke advarselsfarver og ildesmagende giftigt gult blod som mariehøns udskiller, når nogen kommer lidt for tæt på. Men hvorfor gør mariehønen ikke noget ved det? Nogle mener, at larven beskadiger værtens hovednerver til benene, inden den bryder ud, men andre undersøgelser kunne tyde på, at der er tale om en snyltehvepsevirus, der bliver sprøjtet ind i mariehønen samtidigt med ægget. Denne virus menes så at hobe sig op, og først have den reaktion at gøre værten til en stillesiddende zombie, når larven kryber ud.

Puppetiden varer omtrent en uge, men den nyklækkede hveps er allerede klar til at lægge æg i en ny mariehøne allerede efter én time! Med to generationer om året og mindst 100 æg pr. hunhveps, er Mariehønesnyltehvepsen ikke udryddelsestruet foreløbig! Den eneste trøst den parasiterede mariehøne kan have er, at der er ca 25% procent chance for at overleve og komme på dupperne igen når den grumme baby er fløjet fra reden. Men så kan man jo også risikere at blive snyltet på igen!

Dog er alt ikke bare lutter lagkage for Mariehønesnyltehvepsen. Det ser ud til, at jo mere larven spiser, jo mere frugtbar ender den med at blive som voksen, men desto svagere bliver den beskyttelse mariehønen kan yde under puppetilstanden. Hvis larven spiser mindre, bliver dens egen frugtbarhed tilsvarende mindre, men mariehønen vil være sundere og bedre til at beskytte puppen.

Læs om Syvplettet mariehøne ved at www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Levested

: Overalt, hvor der er mariehøns.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Livescience www.livescience.com/14706-ladybug-wasp-parasite-protection

Sciencemag www.sciencemag.org...wasp-virus-turns-ladybugs-zombie-babysitters

Microscopy-uk www.microscopy-uk.org.uk...ladybird

Taxapads liste over associerede arter, deriblandt mariehøneværter og hyperparasitter www.taxapad.com/local.php...

De senest indberettede arter i Naturbasen: