Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Kim Pless-Schmidt
    Foto: Kim Pless-Schmidt

Kendetegn

: Imago med en forvingelængde på 13-15 mm. Arten er hovedsageligt chokoladebrun. Rygpladerne med et mørkt trekantet mønster. Benene ringede. Hunnens hoved er hammerforvet, og hannen har meget store turbanøjne, som oftest er blåsorte. Vinger vertikalt sammenklappede. Bagvingerne ca. 1/3 af forvingernes længde. To haletråde til stede.

Nymfen bliver 10-12 mm. Hovedet og selve døgnfluen ret flad og bred, hvilket er karakteristisk for Heptageniidae-arter. Lysegul med mørke spættede mønstre spredt jævnt udover hoved og rygplader. Benene ringede. Gællebladene store og lancetformede og mangler duske.

Brunlig vandløbsdøgnflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johan Kjær Prehn

Forveksling

: Som imago kan arten primært forveksles med arter af Siphlonurus, Metretopus, samt med andre Heptageniidae-arter. Alle disse har to haletråde og relativt store bagvinger. Siphlonurus har bagvinger, der er næsten halvt så lange som forvingerne, hvor de hos Heptageniidae er ca. 1/3 af forvingernes længde. Metretopus borealis har uringede ben, samt en lille tand på bagvingens forrand. Heptagenia sulphurea, flava og longicauda er alle kraftigt lysegule. Rhithrogena germanica har ikke tydeligt ringede ben, og har ej heller et trekantet mønster på bagkropsleddene. Electrogena affinis har et trekantet mønster ned ad bagkropsleddene, men er mere rødbrun, og har næsten helt lyse og utydeligt ringede mellem- og bagben, hvor de hos Kageronia fuscogrisea er lidt mørkere og er tydeligt ringede.

Som nymfe kan arten primært forveksles med andre arter i Heptageniidae. Fra dem alle kan den kendes ved at have lange, lancetformede gælleblade. Potentielt kan den med de lancetformede gælleblade også ligne en Leptophlebia eller en Paraleptophlebia, men disse har ikke det flade hoved og den generelt flade krop.

Udbredelse

: Denne er udelukkende en jysk art, der findes i mange større vandsystemer, men synes at være mest hyppig i de midtjylland. Den næstmest udbredte danske døgnflue i Heptageniidae.
Brunlig vandløbsdøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago flyver i 1 generation fra maj-mediojuni.

Tidsmæssig fordeling

af Brunlig vandløbsdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Brunlig vandløbsdøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brunlig vandløbsdøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever som skraber på vandplanter og dødt ved i vandløbsbredzoner, hvor strømmen er svag. Deraf tilpasningen med lange gæller, der giver et større overfladeareal til vejrtrækning. Arten er formentlig følsom overfor organisk forurening og hydrologiske forstyrrelser.

Levested

: Bredzoner i mellemstore-store vandløb. Enkelte gange også fundet i pytter og backwaters.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser. Specielt for denne art kan grødeskæring være et problem, da det er i vandløbets bredzone, at den har sit levested.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

Eiseler, B., 2005. Bildbestimmungsschlüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes. Lauterbornia 53.

De senest indberettede arter i Naturbasen: