Sø-fiskedøgnflue

Se alle 

 ID-billeder

Kendetegn

: Imago har en forvingelængde på 6-8,5 mm. Hoved og forkrop mørkebrune. Hos hunnen er bagkropsleddene nogenlunde ensfarvet brune, mens de hos hannen er lyse på led 2-7. Vingerne vertikalt sammenklappede. Bagvinger til stede, men disse er korte. To halenøkker til stede. Hannens turbanøjne er gulbrune-rødbrune med en lysere underkant.

Nymfen bliver 6,3-8 mm. Kroppen er lang og smal og ofte relativt ensfarvet gul eller gulbrun. 7 par afrundede enkeltgælleblade ned langs bagkropsleddene, der hos denne art er ret lange. Gælle 3 er 2,3-2,5 gange så lang som bred. Halenøkkerne ensfarvede lyse. Venstre mandibels yderste tand 2 gange så bred som den næstyderste.

Forveksling

: Imagines af familien Baetidae kan kendes fra resten af den danske døgnfluefauna på at have meget korte eller manglende bagvinger. Caenidae-arter mangler også bagvinger, men disse har vingerne horisontalt udfoldede i stedet for vertikalt sammenklappede.

Fra Cloeon-arter kan Baetis adskilles ved at Cloeon-arter helt mangler bagvinger. Desuden kan Baetis adskilles fra Centroptilum luteolum ved at bagvingen på sidstnævnte er lancetformet med en bagudpegende spore på forkanten. Hos Baetis er bagvingen afrundet. Baetis kan adskilles fra Procloeon bifidum ved at have 2 små årer mellem hver hovedåre langs forvingens bagkant, hvor Procloeon bifidum kun har 1.

Imago-hanner af Baetis macani kan nemmest adskilles fra andre arter af Baetis ved genitaliebestemmelse, der helst skal udføres af en ekspert.

Nymfer af Baetis kan kendes fra nymfer af Cloeon ved at have enkle gælleblade i stedet for dobbelt. Fra Centroptilum og Procloeon kan Baetis kendes på at den midterste er kortere end de yderste. Desuden er gællebladene aldrig tilspidsede.

Nymfer af Baetis macani ligner mest af alt Baetis liebenauae og Baetis vernus, da de alle er relativt slanke og ensfarvede i lignende farvenuancer af gul og grøn. Baetis macani kan for det meste kendes fra de to andre ved at have længere gælleblade, hvor gælleblad 3 er 2,3-2,5 gange så lang som bred. Nogle Baetis vernus, især dem der forekommer i eutrofe miljøer, kan have lange gælleblade, men gælleblad 3 bliver ikke mere end 2 gange så lang som bred. Den mest sikre karakter er at finde ved forstørrelse af mandiblerne, hvor venstre mandibels yderste tand er 2 gange så bred som den næstyderste. Venstre mandibels yderste tand er 1,5x gange så bred som den næstyderste hos Baetis vernus. Hos Baetis liebenauae er mandiblernes yderste tænder sammensmeltet til en stor bred tand.

Hvis man finder en Baetis med relativt lange gæller i stillestående vand, er der dog grund til at tro, at det kan være denne art. Det skal dog helst godkendes af en ekspert, da den trods alt er ret svær at bestemme med sikkerhed.

Udbredelse

: Baetis macani er i Danmark udelukkende kendt fra søer i Jylland. Jensen 1984 dokumenterer fund fra Sønderjylland i Hostrup sø og Jels midt- og nedersø, samt fra Vestjylland i Nymindestrømmen. Fra Hostrup sø er arten formentlig forsvundet jf. rødlisten. Siden er arten blevet fundet en enkelt gang ved Ørnsø i 1988, samt i Søvig Sund i 1989. I nyere tid er arten kun set i Mellemdyb ved Vest Stadil Fjord, hvor den blev taget i stort antal i 2013. Her og i Jels sø er arten eftersøgt uden held i 2023 og 2024. Arten er sandsynligvis ret sjælden i Danmark. Danmark ligger også tæt på artens sydgrænse, men der findes en enkelt kendt forekomst i Polen, som er det allersydligste. Arten er ikke kendt fra Tyskland, men findes mange steder i Norge, Sverige og Finland.

Hvornår ses den?

: Ingen imagines er kendt fra Danmark, men ud fra nymfernes forekomst i højsommer, sensommer og efterår, må det antages at imago flyver i sensommeren og efteråret. I Sverige er imago taget i august.

Biologi

: Nymferne lever formodentlig af forskellige belægninger af periphyton på vandplanter i søer. De er altså særligt knyttet til bredvegetationen i søer. Formodentlig er arten sårbar overfor forurening, men må kunne tåle mere eutrofe miljøer end andre Baetis, da den i Danmark udelukkende er truffet i søer.

Levested

: Søer med rig bredvegetation.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser. Evt kan arten også være truet af klimaforandringer, da den i Danmark lever på sin globale sydgrænse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jensen, C. F., 1984. De danske Baetis-arter (Ephemeroptera: Baetidae). Flora og Fauna 90. 3.-4.: 97-102.

Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

De senest indberettede arter i Naturbasen: